Jeg kan huske, at jeg sad i et computerlokale den 9. august 1995, da jeg faldt over meddelelsen om Jerry Garcias timelige bortgang. For mig var det en nyhed, der fluktede med John Lennons og Elvis Presleys tidlige bortgang. Jerry var forgrundsfiguren i Grateful Dead, et band, der havde været i gang siden de tidlige tressere – og som syntes at ville fortsætte i det uendelige. Men sådan er det jo ikke i menneskenes verden. Jerry havde ikke skånet sig selv, havde taget stoffer, havde vægt-, søvn- og sukkersygeproblemer. Og i en alder af kun 53 døde han som følge af et hjertetilfælde. Grateful Dead ville aldrig blive det samme uden ham. Uden hans særprægede guitar og særprægede stemme. Og i det hele taget. Han var en forgrundsfigur – selv i et kollektivt orienteret band som De Taknemmelige Døde.
Der er skrevet og sagt meget om Jerry. Og nu bliver han også genstand for en spillefilm, hvis optagelser allerede er i fuld gang. Til grund for filmen ligger bogen Dark Star, der bygger på venners, familiemedlemmers og bekendtes erindringer om Garcia. Hovedvægten ligger på årene op til gennembruddet med Grateful Dead. Endnu et rock-ikon bliver foreviget på det hvide lærred.