Midt i glæden over, at en ung, amerikaner af afro-amerikansk afstamning er gået hen og blevet præsident for USA, så har den ellers liberale stat Californien med et snævert flertal forbudt ægteskabsindgåelse mellem homosexuelle mennesker. At amerikanerne længe har haft et anstrengt forhold til sex, ved vi godt, men det er alligevel lidt nedslående, at netop vælgerne i Californien har taget den beslutning.
Sangskriveren, sangeren og musikeren Melissa Etheridge, der er erklæret lesbisk og gift med Tammy Lynn Michaels, har i konsekvens af beslutningen, der altså annulere hendes ægteskabs gyldighed, erklæret, at hun ikke vil betale samme skat som de fuldgyldige medlemmer af det californiske samfund! På The Daily Beast giver hun udtryk for, at hvis man ikke nyder de samme rettigheder som andre, så skal man heller ikke betale det samme i skat. Og det er vel sund logik!? Tonen i Etheridges indlæg er ramsaltet sarkastisk. Som andre amerikanske stater har også Califonien økonomiske problemer at slås med – og et fald i skatteindbetalingen fra de mange homosexuelle – forsigtigt anslået er 20% af californierne homosexuelle – i staten vil givetvis kunne mærkes.
Og Melissa angriber også den amerikanske achilleshæl: moralen – eller måske skulle man sige dobbelt-moralen. For, hvordan man man forsvare, at man lovgiver ud fra moralsk fordømmelse? Der fødes homosexuelle mennesker hver eneste dag; man kan ikke fjerne dem ved lovgivning. Som Etheridge skriver.
Og så slår hun hovedet på sømmet, når hun fremhæver, at det, der sker, er en stigmatisering af en befolkningsgruppe på linje med den, der foregik over for de “sorte” i tresserne og tidligere. Proposition 8, som loven kaldes, fastlåser en ulighed, en diskrimination. Fastholder amerikanene i en dem-og-os-tænkning, der burde være fortid. De fattige og os, de sorte og os, de homosexuelle og os… Burde være fortid netop nu, hvor en af “dem” er blevet præsident… Og Etheridge ser Proposition 8 som en af de sidste krampetrækninger i den gamle bornerte amerikanske verden: “This crazy fearful insanity will end soon. This great state and this great country of ours will finally come to the understanding that there is no “them”. We are one. We are united. What you do to someone else you do to yourself. That “judge not, lest ye yourself be judged” are truthful words and not Christian rhetoric.” Og hun slutter af med at erklære, at hun bliver i staten og fortsætter kampen mod idiotiet. For det er “the American Way” at gøre det.
—
Når man tænker over det, så er situationen vel ikke meget anderledes herhjemme. Jovist, vi anerkender de homosexuelles ret til at indgå registreret partnerskab, men hate-crimes og diskrimination er stadigvæk en del af hverdagen herhjemme. Og hvad med alle vores medborgere, der tilfældigvis har en familiær fortid i andre lande? Hvad med “dem”? Er det rimeligt, at de skal betale det samme i skat, når de ikke har samme rettigheder – fx til arbejde – som os andre?