I følge min gamle fremmedorbog er en diplomat en person, der repræsenterer sin stat over for fremmede stater. I overført betydning: en snild, forsigtig og forhandlingsdygtig person. Nogle af de førstnævnte arbejder og bor i det land, hvor de skal repræsentere deres egen stat. Man må derfor gå ud fra, at de i deres virke følger gældende regler, fx regler for gæstfrihed, skikke og love, der er gældende i det pågældende land. Samtidig er det omfattet af en diplomatisk immunitet, der skal lette deres arbejde. Blandt andet er personen ukrænkelig. Han/hun kan ikke anholdes eller tilbageholdes og skal behandles med “skyldig respekt”. Personen er også fritaget for alskens skatter, told og afgifter. Den diplomatiske immunitet er velbegrundet i beskyttelse af diplomaterne og er med til at sikre diplomatiets virke i en konfliktfyldt verden, hvor diplomatiet er en nødvendighed. Men når man læser i aviserne, at diplomaterne i dette land lader hånt om at betale de parkeringsbøder, de får, må man spørge sig selv, om de mon har forstået deres rolle vel? Bør man ikke forvente af privilegerede diplomater, at de viser respekt over for det land, de lever i? Herunder, at de følger landets love og skikke i videst mulig grad?