Selv om de magthavende politikere vrider deres begrænsende retoriske evner af led for at beskrive den offentlige sektor som en sektor, der er fuld af ressourcer og kvalitet, så kan den almindelige bruger af folkeskolen, hospitalerne, bibliotekerne osv. godt se, at virkeligheden er en anden, som man siger.
Over hele landet står mange biblioteker over for den kendsgerning, at de endnu engang skal spare. Som tidligere omtalt betyder det blandt andet lukninger af små filialbiblioteker. Cirka halvdelen af landets biblioteker skal spare. Bibliotekarernes og brugernes opråb og protester er tilsyneladende nyttesløse, for politikerne ved, at det har højere prioritet at bruge flere penge på sygehuse, folkeskoler og børnepasning.
Folkeoplysning og kulturel dannelse har lavprioritet. Man kan selvfølgelig godt forstå, at den enkelte borger prioriterer det højere at kunne komme på hospitalet og få behandlet en lidelse end at kunne låne en bog eller et andet medie på et lokalt bibliotek. Men den landspolitiske og kommunalpolitiske prioritering er også udtryk for en forstemmende kulturløshed.
At kulturminister Carina Kristensen kalder de forestående nedskæringer på bibliotekerne for “tilpasninger til udfordringerne i videnssamfundet”, så er det udtryk for enten himmelråbende dumhed eller kynisme. Måske endda begge dele…
@Donald: Jeg tror, du ser rigtig med din sammenligning mellem Venstre og IM. Måske er tankegangen slet ikke så langt fra hinanden, når det kommer til stykket.
Bibliotekerne og fritidsundervisning er det, som skal give den almindelige mand en god oplevelse, den skal være det, som gør det til en lyst til at lære.
Der er mange lighedspunkter mellem Venstre og Indre Mission med hensyn til “tugtelse” overfor det med “at have det sjovt”.
Frigørelsen koster et eller andet, men det ikke alle, der kan se det.