Medens jeg gumlede på mine økologiske havregryn læste jeg en af gratisaviserne – husker ikke hvilken – og faldt over en notits. Et islamisk gravsted havde været udsat for gravskænderi. Det kunne for den sags skyld have været en kristen, jødisk eller kommunal kirkegård. Gravskænderi er blevet (alt for) almindeligt. Og det er uacceptabelt – uanset, hvad motiverne end måtte være. For mig står gravskænderiet som udtryk for en af tidens mest udbredte lidelser: respektløsheden. At vælte og ødelægge gravsten, planter og anlæg er et civilisatorisk lavmål, fladpandet vandalisme i renkultur osv.. En på alle måder uværdig handling; og jeg er glad for, at jeg ikke skal udmåle straffen for eventuelt pågrebne hærværksmænd og -kvinder. Skam få jer!
Tilføjelse: “Efter Straffelovens §139 er krænkelse af gravfred strafbart:
Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug. Normalt anses forstyrrelse af gravfreden for at være forstyrrelse af gravstedet og den udsmykning som er her.”