Skyldige glæder: Four Jacks

Author:

For ikke så forfærdelig længe siden skrev jeg om John Mogensen, fordi jeg var faldet over en opsamling af hans allerbedste sange. Og i dag nærmest hoppede 3-cd-boksen med Four Jacks Allerbedste op i indkøbskurven. En skaldet halvtredser skulle jeg give, og det kunne jeg selvsagt ikke nægte mig selv.


John Mogensen var jo ankermand i Four Jacks (som han tidligere var det i Blue Boys) som arrangør og iscenesætter af de vokale harmonier. Når man gennemlytter disse plader, så bliver det forståeligt, hvorfor de blev så voldsomt populære, dengang de kom frem i capacs allertidligste barndom, og hvorfor de siden blev fast inventar i Giro 413 gennem hele den lange periode frem til midten af halvfjerdserne, hvor Giroen var fast del at mit soundtrack…


De fire stemmer passer utroligt godt sammen og har hver især sin hel egen karakter. Ud over Mogensen bestod gruppen af den høje blonde Poul “Rudi” Rydiander, James Rasmussen, den lille Bent Werther og – i den første tid – af selveste baggårdspumaen Otto Brandenburg. Som Jørgen de Mylius og Claus Hagen Petersen skriver i deres noter, så sprang Four Jacks ikke på rock-bølgen, som blandt andet greb Otto Brandenburg, da han forlod kvartetten. Og så alligevel – for flere steder dukker rocken alligevel op. I hvert fald hvis man medregner sådan nogle som Everly Brothers til rocken. Jovist, rockens rytmer er der, selv om det er i schlagerforklædning…


Men først og fremmest er det vokalarbejder af høj kvalitet, optagelserne byder på. Og man kan undre sig lidt over, hvorfor vokalgrupperne siden har været en mangelvare i dansk populærmusik…

Mandalay

10 thoughts on “Skyldige glæder: Four Jacks”

  1. @Martin: desværre. Selv om det var et mindre hit i post-Jacks-perioden er den Ã¥benbart ikke til at opdrive pÃ¥ cd. Men singlepladen mÃ¥ kunne findes second-hand…

  2. Nogen der ligger inde med Sangen “En Go´Fidus” med Bent Werther, vil jeg meget gerne høre fra jer
    Mvh Martin

  3. @Uffe: Ja, det er jo helt rigtigt. Four Jacks er pop eller schlager, som Mylle kalder det. Kim Larsens udgave er nok mere tekstnær, alt andet lige.

  4. Enig med Donald i at tekst og melodi ikke harmonerer. Men jeg betragter Four Jacks’ udgave som en rendyrket popsang, og her er teksten underordnet for mig. Det afgørende er at melodien/arrangementet er iørefaldende, og den betingelse er rigeligt opfyldt.

  5. Ja, Winkler (og Wieth) gør Kiplings tekst stor ære. Larsens udgave er ogsÃ¥ god. Larsen har jo stor repekt for de gamle…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *