Sent i går aftes så fruen og blogbestyreren en let underholdende, ældre film på DR TV med titlen Murphy, dit hjerte er i fare med James Garner og Sally Field i hovedrollerne som hhv. den halvgamle drugstore-bestyrer i den lokale flække og den yngre singlemoder, der slår sig ned på et forfaldent landsted sammen med sin søn og får skabt et hjem og et liv. Resten er efter bogen. De to går gennem en del trakasserier sammen osv.
Sally Field er jo altid værd at kigge på, og man kan godt undre sig lidt over, at man ikke ser mere til hende nu til dags; Garner er ikke den store skuespiller, men jeg kan godt lide hans maskuline humor. Og så kan jeg huske ham fra den gamle Maverick-cowboy-tv-serie. Så nostalgien kommer ham til hjælp…Alt i alt en komedie, der står og falder med skuespillernes præstationer. Og især på grund af Sally Fields redder den sig i land.
Knap var forteksterne løbet over skærmen før min opmærksomhed var vakt. Var stemmen der ikke? Jo, det var Carole King, der af uransagelige grunde havde skrevet og indsunget filmens kendingsmelodi. Ikke det bedste fra hendes hånd, men hun har jo også en hel del solide, uforglemmelige hits på samvittigheden fra sin tid med sangskrivertemaet Goffin/King. Og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på pladen Tapestry, der i den grad er identisk med de endnu ikke slukte hippiedrømme i starten af halvfjerdserne. Og en plade med en perlerække af holdbare sange, der siden er blevet planket af mange andre kunstnere. Tapestry solgte rigtig godt dengang. Var faktisk en af de mest sælgende. Et i bedste forstand helstøbt album.
Tapestry var en af de plader, min gamle B&O-grammofon sled meget på i gymnasietiden. Den passede perfekt til den gymnasiale ungdoms Sturm-und-Drang-periode, hvor følelseslivet var flygtigt som æter. Men, selv et lidt mere nøgternt og realistisk voksent øre kan stadigvæk lade sig bevæge af de melodiøse sange og Carole Kings særprægede stemme. Så den fik lige lov til at snurre på grammofonen igen i går. Måske man skulle investere i den remasterede cd-udgave, som man kan få for en slik!?
PS. Og så var der pladeomslaget – jeg var solgt til stanglakrids – dengang… 🙂
PS. Carole King er kendt for sin tid som hitmaker og så Tapestry – men faktisk fortsatte hun med at lave en række fremragende singer-songwriter-plader efter sidstenævnte. Samme år som storsælgeren kom det fine album med den enkle titel Music og derefter kom der en om året frem til midt i firserne. Og hun er stadig aktiv.
Sally Field har de seneste par Ã¥r blandt andet optrÃ¥dt i en del amerikanske tv-serier, bl.a. ER – Skadestuen. Det er mÃ¥ske derfor, at man ikke har set sÃ¥ meget til hende i andre sammenhænge.