Forleden kunne man i aviserne læse, at det var de uafhængige, danske pladeselskaber, der havde mest held med at afsætte musik til danske lyttere. Det er dem, der har næserne ned i de musikalske vækstlag og henter nye spændende og lovende navne op i lyset. I de store etablerede pladeselskab er der en tendens til at satse på de “sikre” og kendte. Heri er der egentlig ikke noget nyt.

Efter indlægget om Flower Pottest Hits i går ville tilfældet, at jeg fik en mail om et par andre Beatcookies-udgivelser fra biblioteket. Meget passende er temaet på Beatcookies nr. 6 de små labels. Selv om de etablerede pladeselskaber Sonet, EMI, Polydor og Philips sad på de fleste udgivelser, så var der små, uafhængige labels som 2R-Records, Quali Sound, Stryg Records, S-I-D Records m.fl., der sørgede for at små navne også kunne komme ud. Som regel var pladeselskaberne enmandsforetagender, ledet af personer med andre aktiviteter i underholdningsverdenen som impressarioer eller andet.

På pladens primitive optagelser møder man blandt andet amagerkanerne The Bristols, københavnerkvartettet The Blackpools, der var vækstlag for The Beefeaters og havde en vis Peter Thorup med på rytmeguitarog Ole Erling Gruppen med sangerinden, “pigtrådspigen”, Danielle og sangerinden Sussi Holm og sangeren Peter Lau i forgrunden med noget, der er mere underholdning end beat..

Det musikalske højdepunkt på pladen er uden tvivl R&B-gruppen The Caravans, der forståeligt nok fik succes med deres ene singleplade “Can I Get A Witness”/”Everything’s Allright” i 1965, hvor de i Københavnsområdet blev konkurrenter til de store navne, The Defenders og The Lions…

Det, der slår en, når man gennemlytter de 27 skæringer på pladen, er, hvilken enorm grøde, der var i beatmusikken dengang. Og man tænker uvægerligt: Hvordan ville det være gået, hvis de teknologiske muligheder havde været anderledes og transporttiderne kortere?