I 1968 debuterede et af capacs favoritorkestre fra tresserne, The Move, med albummet, der blot bar bandets navn. Med multitalent-troldmanden Roy Wood i spidsen var The Move blevet samlet af en række allerede erfarne musikere: Carl Wayne, Bev Bevan, Christ Kefford og Trevor Burton. Da pladen udkom på Regal Zonophone havde gruppen allerede haft to solide singlehits på samvittigheden, “Night of Fear” og “I can Hear the Grass Grow”, og albummet indeholdt de to næste: “Flowers in the Rain” og “Fire Brigade”. Bortset fra tre covernumre (Moby Grape-klassikeren “Hey Grandma”, James F. Hanleys “Zing went the Strings of my Heart” og Eddie Cochran-nummeret”Weekend”) var alle sangene skrevet af den højproduktive Wood. Albummet røg ind på den engelske albumliste med en femtendeplads som højeste placering. Det var i øvrigt det eneste album, der var så succesfuldt.
I sin sangskrivning trak Wood på The Beatles, den amerikanske Tamla-Motown-soul og så Vestkyst-psychedeliaen… Men stor originalitet.

The Move_Fire Brigade

PS. The Move brillerer i øvrigt ved deres fravær i Politikens nye rock-bog-udgivelse 1001 album du skal høre før du dør. En undladelsessynd.