Nu hvor fejringen af TV2-jubilæet er overstået, er der ikke meget at danse til eller grine af. Med en gæld i størrelsesordenen en kvart milliard og udsigt til faldende reklameindtægter som følge af digitaliseringen af sendenettet bevæger den borgerlige mediekæledægge sig mod afgrundens rand. Med et EU-godkendt statslån på en halv milliard kroner er institutionen også i realiteten “nationaliseret”. Inden længe vil politikerne stå med en meget varm kartoffel i hænderne. Vil de redde foretagendet – der langt hen ad vejen selvforskyldt har bragt sig ud i et økonomisk uføre på grund af perspektiv- og tankeløse projekter som fx den kommercielle radiostation, som forblev en fis i en hornlygte – ved at pumpe masser af danske skattekroner ud? Og derved illustrere en himmelråbende forskelsbehandling af Danmarks Radio? Eller vil de tage konsekvensen og privatisere butikken 100%? Det nemmeste ville selvfølgelig være, at lade TV2 gå konkurs og lade institutionen lide mediedøden. Men det ville jo være et kulturpolitisk nederlag af dimensioner for alle de politikere, der stod bag oprettelsen af TV2…
Ja, gennemsigtighed kunne vi godt bruge noget mere af på det felt.
Ja og nej, den forvaltningsret, som allerede er et studium, handler mest om, hvordan den stærke (staten) bør opføre sig overfor den svage (borgeren) nÃ¥r der er et mellemværende af en slags. Den handler meget mindre om, hvordan man undgÃ¥r nepotisme, bedrag og korruption. Det er vist kun for nylig at det er blevet opfattet som en videnskabelig disciplin, og jeg tror at det er “Transparency International” som har brudt nyt terræn.
@Donald: Forvaltningsforskning, uha, der kunne komme meget snavs for en dag, hvis den blev en realitet!
Inden længe er nu. Men politikerne har nok ikke viden og overskud til at hÃ¥ndtere denne sag, sÃ¥ den bliver formentlig ligesom romanen “DR1 Byggede til Ørestadens Økonomiske Frelse” til et drama med titelen “TV2-Leverede-Indhold-til-Danmarks-Frelse”. SÃ¥dan siger TV2 regnskabs-afdelingen allerede.
Det begyndte vist med Olfert, eller hvad han nu hed, den rare, tykke mand, som havde en ide om at lave TV, der var bedre end DR, og som vist lykkedes langt bedre, end nogen havde forestillet sig, men som samtidig havde en dødsforagt for penge. Det var hans prestige, der var kostbar.
Jeg tror, at vi er nødt til at have en forvaltningsforskning, som viser at alle “hastige tiltag” er forbundet med nepotisme, intern magtfordrejning, som det hedder pÃ¥ pænt dansk. Men stopper man alle hurtige tiltag, vil man stÃ¥ med en meget kedelig og tung administration, som muligvis i sig selv kan ende med at danne over-administration; ikke desto mindre er det der, man skal finde balancen om sager som den, du her hiver frem.