Den folkelige popsanger Kim Larsen har gjort sig bemærket ved at protestere mod den såkaldte rygelov. På en særdeles provokerende vis. Og nu kan man så læse, at manden får lov til at ryge på scenen i Musikhuset i Esbjerg, selv om pågældende musikhus ellers er røgfrit. Ledelsen af Musikhuset er godt klar over, at det er problematisk. Og direktør Torben Seldrup siger: “Jeg mener, at Kim Larsens rygning er en del af hans kunstneriske udtryk. Cigaretter og Kim Larsen hører jo ligesom sammen. Og da han står fire meter fra de nærmeste publikummer, er hævet to og en halv meter over gæsterne og desuden befinder sig et 25.000-27.000 kubikmeter stort scenerum i en sal, hvor ventilationsanlægget kan omsætte 100.000 kubikmeter luft i timen, så har jeg vurderet, at røgen ikke kan genere nogen”. Argumentationen går ud på at bagatellisere Larsens røg, så ikke- og anti-rygerne ikke bliver skræmt fra at betale for billetten og gå ind. Men hvad nu, hvis rygerne i salen gjorde det samme som Larsen? Sprang op og faldt ned på rygeforbuddet? Skal Larsen have særlige privilegier, fordi han er kunstner?
@Tina: Jo, det er et dilemma (hykleri) mellem sundhedspolitik og økonomi. Og dertil skal vel lægges regeringens ideologiske forpligtelse pÃ¥ “den personlige frihed” (selv om de ofte glemmer den)?!
“Rygning bliver forbudt de fleste steder, fordi det koster samfundet penge at reparere de syge. Ren matematik.”
SÃ¥dan skriver Kire.
Jo, det kan jeg sÃ¥dan se godt følge. Men fÃ¥r staten ikke ogsÃ¥ penge ind – i form af afgifter – pÃ¥ de cigaretter, som bliver langet over disken? Og er der sÃ¥ ikke noget her, der mÃ¥ kaldes hykleri? Hvis staten er sÃ¥ ivrig efter at spare penge pÃ¥ hospitalsomrÃ¥det, burde den sÃ¥ ikke forbyde produktion og salg af tobaksvarer og begrænse salget af alkohol?
@Peter: For mig illustrer “sagen”, hvor svært , for ikke at sige umuligt, det er at regulere rygning med lov i hÃ¥nd…
Jeg ser det lidt sÃ¥dan, at han har fÃ¥et en scene stillet til rÃ¥dighed, og hvad han vil gøre pÃ¥ denne scene, mÃ¥ han selv bestemme. Man kan vel kalde det en slags “kunsterisk ejendomsret”.
Han han hoppe nøgen rundt eller ryge smøger, mens han spiller musik. Det er mig ganske ligegyldigt.
Ligesom en billedkunster må tegne alle de streger han vil på sit lærred, må Larsen gøre hvad han vil på SIN scene. Her gælder i forhold til min moral ingen regler eller idealer ud over dem manden på scenen selv opstiller.
@Kire
Staten gør det jo ikke for vores blå øjnes skyld. Rygning bliver forbudt de fleste steder, fordi det koster samfundet penge at reparere de syge. Ren matematik.
Vi ved jo samtidigt, at fede mennesker er en økonomisk byrde, sÃ¥ skal de forbydes – eller det der gør dem fede?
Det samme med alkohol…
Min mening:
http://kire.smartlog.dk/2008-08-30
Betina: “om ikke andet, sÃ¥ for hans egen skyld”????
Mama mia!!!
Argh, hvad bliver det næste.
At resten af Kjukken (eller hvad hans nuværende orkester hedder pt) ikke må spille sammen med ham, fordi Dansk Musikerforbund ikke vil have det?
At Johnny Madsen ikke må drikke mere?
At Bamse er for tyk?
Kom bare lavine! Som inkarneret ikke-ryger og medlem af en familie med store allergi- og astma-problemer ønsker jeg blot at have en valgmulighed: At kunne undgå røg, når og hvis jeg ønsker det. Men jeg synes også, man skal give rygerne et break.
Uh, Capac – nu starter du nok en lavine af vredladne indlæg. A la “bilerne oser ogsÃ¥ i byerne”, og “jeg vil ikke have kræft fordi han ryger”.
Det har intet med hysteri at gøre.
Hr. Larsen er ikke hævet over reglerne. Og han burde være mand nok til at lade smøgerne være i sølle 2 timer. Det bedste arrangørerne kunne gøre for ham var at insistere på at han følger reglerne, for om ikke andet, så hans egen skyld.
@Tina: For mig illustrerer historien, hvor grotesk tobaksrøg-debatten er blevet i Danmark. Som du tror jeg, vi kommer længst med almindelig hensynsfuldhed og tolerance. Vi skal være her alle sammen. OgsÃ¥ rygerne…
Ja, det skal han, i det mindste når han optræder. De publikummer, som siden antirygningshysteriet satte ind ikke længere kan tåle tobaksrøg, kan så vælge at blive hjemme.
Det næste bliver vel, at overvægtige skuespillere ikke må gå på scenen, fordi der er folk, der finder overvægt uæstetisk og væmmes ved at se på tykke mennesker.
Der fandtes engang et begreb, der hed tolerance. Men det var før, verden gik af lave.