På Esbjerg Billedarkivs hjemmside kan man blandt andet finde et foto, der viser en lygtemand renser en gasgadelygte på Gl. Vardevej i Esbjerg. Han cykel står lænet op ad lygtepælen. Selv står han på toppen af medbragt stige og renser gaslygtens indre.

Der var ca. 700 sådanne gaslygter i byen. Fotografiet er fra 1952, året før jeg blev født. I baggrunden kan man se Tovværksfabrikken, hvor min klassekammerat Hans’ far arbejdede. I nærheden lå Grådyb Badet, hvor jeg fik mit midlertidige traumatiske forhold til klorbade. Lidt længere ude ad Gl. Vardevej lå EFBs gamle stadion, og på den anden side af Vardevej ved Vognbølparken den fodboldbane, hvor eleverne fra Vestre Skole spillede bold.
Gasgadelygterne var der stadigvæk i min barndom. Hvilket år de forsvandt husker jeg ikke, men det har nok været omkring 1960. Hver eftermiddag, når skumringen faldt på, gik der lygtemænd rundt og tændte lygterne. Jeg har tit stået og lænet mig op ad den lygte, der stod på hjørnet af Nygårdsvej og Sjællandsgade lige ud for den lejlighed, hvor “Basse” og hans familie boede. Jeg kan endnu i mine håndflader genkalde fornemmelsen af lygtens rillede, gråmalede jern.
Der var en særlig stemning, når gaslysene var tændt. Det er nok ikke tilfældigt, at gaslyset leverede titlen på en berømt film. Det var et varmere og blødere lys. En overgang gik Bent og jeg tur, når lysene var tændt. For at snakke sammen og få tiden til at gå. Det var blandt andet i vinterperioden, hvor lyset fra lygterne fik sneen til at skinne på en særlig måde. Så vidt jeg husker blev lygterne solgt til liebhavere, der stillede dem op i deres haver. Sidst jeg var i Esbjerg, så jeg en i en have i nærheden af Vognsbølparken.

PS. Desværre er det ikke muligt at vise gode fotos fra arkivet.