I esbjergensiske Nørregade nr. 22-23 lå David Griegs æggeeksport. Virksomheden, der tidligere havde ligget i Exnersgade, fik disse nye lokal i 1923 og forretningen eksisterede frem til ca. 1966.

Min far kunne fortælle, at han sammen med sine brødre og andre kammerater fra baggården hentede kasserede, “rådne” æg, som blev brugt til at “bombardere” de tyske soldater med, når de kom forbi. Soldaterne patruljerede i området under Besættelsen og var – til min farmors store bekymring – genstand for drengenes chikanerier. Min farmor var enke, der levede af at sy hørsække for nogen nede på havnen, og hun sled mange symaskiner op. Hun tjente også penge ved at gøre rent på Vestre Skole tidligt om morgenen. Jeg mødte hende nogle gange om morgenen, når hun var på vej hjem og jeg på vej i skole. Sammen med sine fire børn boede hun i en lille lejlighed på fjerde sal i netop Nørregade.
I samme karré boede nogle år senere et par af mine forældres gode venner, en hovmester og hans kone, som vi ofte besøgte. De var meget gæstfrie mennesker, og manden var – måske en professionel skade – glad for mad og drikke – og festligt lag. Som hovmester på DFDS’ passagerbåde havde han gode kontakter til diverse fødevareleverandører, deriblandt æggeeksporten.

Jeg kan huske, at Carl-Oluf, som han hed, holdt meget af de æg, der havde en dobbelt blomme og derfor ikke blev solgt på regulær vis. Sikke nogle spejlæg han kunne lave! Siden dengang har jeg ikke set disse dobbeltæg. Behøver jeg, at tilføje, at det var længe før salmonellaskandalernes og sundhedstyranniets tid, hvor man med god samvittighed spiste æg, når man havde lyst… Lyst, uha, som PH sagde.