I går gav Dr. John en lektion i at bokse klaver. I dag får I fornøjelsen af at have Paul Mccartney som lærer på sin gamle Höffner-bas. Anledningen er egentlig en helt anden. I Weekendavisens seneste udgave er der et stort interview med den “skeløjede halvsvensker” Willy Jönsson, der – som tidligere omtalt -har modtaget Ken Gudman-prisen for sit mangeårige basspil. I det læseværdige interview, hvor Jönsson udfolder sin musikalske filosofi (spil enkelt, mand), fremhæver han Paul Mccartney som en fremragende bassist. Normalt er det jo sangskriveren Mccartney, man hører om. Lennon og Mccartney. Mccartney spillede jo i mange år uden at kunne noder og andet teori, bare på sit genhør og sit talent. Siden fik han så lært det teoretiske og kunne blandt andet rive sin søn, James, i næsen, fordi denne ikke ville lære teorien… Som fader så søn. Som Elvis Costello godt vidste, så er Paul Mccartney og hans gamle Höffner-bas en godt makkerpar. Det var derfor Costello fik ham til at tage den op igen. Jeg synes godt, man kan se og høre det på denne lille lektion.

Og det endelige resultat: