Den niende november døde kritikeren Ellen Willis 64 år gammel af lungekræft. Hun tilhørte den gruppe af journalister og skribenter, der også omfatter notabiliteter som Tom Wolfe, Hunter S. Thompson og – herhjemme – fx Lasse Ellegaard og Morten Sabroe, og som blev døbt New Journalism for at navngive en ny og anderledes subjektivt funderet og litterært inspireret skrivestil. Willis slog igennem i det navnkundige amerikanske tidsskrift The New Yorker, hvor hun skrev om musik. Hun slog også sine folder i andre kendte blade som fx Rolling Stone, The Nation, Slate, Dissent og Salon. I The New Yorker skriver Sacha Frere-Jones i et mindeord, at Ellen Willis, selv om hun var en del af tressernes og halvfjersernes ‘oprørske’ strømninger, var ubestikkelig og hævet over fandyrkelse. Når hun skrev om Bowie, Dylan eller Elvis, så var det med et frisk syn på tingene. I det hele taget var hendel artikler præget af en ukompromiteret klarsynethed. Derud over var hun, som Frere-Jones fremhæver, hip and fun! En samling af hendes artikler udkom i 1981 under titlen Beginning to See the Light, hvor der også er bidrag fra The New Yorker.
Efter at hun forlod The New Yorker i 1975 kastede hun sig over feministiske og politiske emner, som allerede havde været vævet ind i hendes tidlige arbejder. I 1992 kom bogen No More Nice Girls: Countercultural Essays og i 1999 Don’t Think, Smile!: Notes on a Decade of Denial. Ved sin død var hun professor ved New York University og leder af universitetets Center for Cultural Reporting and Criticism, som hun selv grundlagde i 1995.

PS. Nogle af Willis’ artikler fra The Nation kan læses her. Desværre er hendes ca. 50 artikler for New Yorker ikke udgivet i bogform. Måske vil det ske nu.