1968 var også det år, hvor noget så usædvanligt som en græsk progressiv rockgruppe gjorde sig bemærket på den internationale scene. Med udgangspunkt i Paris udsendte Aphrodite’s Child singlen “Rain and Tears“, en rock-bearbejdning af et stykke af Pachelbel, og slog igennem på mange europæiske singlehitlister. Jeg kan også huske, at nummeret blev spillet flittigt på DRs popprogrammer, blandt andet hos Jørgen Mylius. Singlen blev fulgt op af albummet The End of the World, der var inspireret af psychedelisk musik og engelsk symfonisk rock (Procol Harum og Moody Blues). De to ledende skikkelser i bandet var henholdsvis sangeren og musikere Demis Roussos, der siden fik en stor karriere i blandt tysk underholdningsindustri, hvor hans opera-agtige stemme var meget populær. Den anden var tangentspilleren Vangelis Papathanassiou, der jo har vundet stor anerkendelse som blandt andet komponist af filmmusik, fx til Blade Runer og Chariots of Fire.
Aphodite’s Child nåede at lave endnu to albums, It’s Five O’Clock (1969) og 666 (1972). Det sidste dobbeltalbum var et forsøg på at omsætte åbenbaringerns Bog fra Biblen til musik og var især Vangelis’ værk. Vangelis ønskede at lave en mere progressiv og psychedelisk plade end de foregående og det gav anledning til uoverensstemmelser i bandet, hvor blandt andet Roussos ville gå i en mere poppet retning. Uoverensstemmelser, der siden førte til gruppens opløsning. 666 betragtes i dag af mange som et hovedværk inden for den progressive rock.