Læsere af denne blog vil nok have bemærket, at mine rejseindtryk beskæftiger sig med de små ting i hverdagen. Jeg har således ikke skrevet om de store bygningsværker, museer osv., som Berlin også byder på, og som jeg – det skal understreges – også brugte en del tid på. Måske kommer det senere.
Det eneste, jeg fik købt med hjem, ud over en “fodformet”, økologisk minded bomuldsindkøbspose til 1 euro (jeg er ikke til plastikposer) fra det lokale supermarked, hvor man kunne få 50 cl Erdinger Weisbier til 0.75 euro, og – for at afbalancere den økologiske pose – en tilsvarende grafisk flot, nærmest sofistikeret bomuldsindkøbspose fra en stor boghandel, hvis navn jeg i skrivende stund har glemt, var ovenstående bog: Das Hunde Buch. En stor indbundet sag. Udgivet af J. C. Suarès på forlaget Knesebeck.
Som den hundeven, jeg unægtelig er, faldt mit blik selvfølgelig straks på den våde hund på forsiden. Det skal tilføjes, at bøger om hunde efterhånden er blevet et samlerobjekt herhjemme. Lige som andre samler på plastikbadeænder o. lign. På den anden side, så er vi kræsne og kritiske. Det er ikke enhver hundebog, der kommer i kurven. Så Politikens Store bog om hunde lånes kun på biblioteket. Den sidste hundebog, jeg købte, fandt jeg i Aros’ – det århusianske kunstmuseeums – boghandel. En diger fotobog med billeder af især amerikanere med deres hunde. Da det viste sig, at også denne tyske Das Hunde Buch også bød på sort-hvide fotos, der lige var til at falde i staver over ( jeg holder meget af fotografi ), og oven i købet en række filosofiske og poetiske tekster, så var valget ikke så svært. I øvrigt var det netop problemet i denne boghandel: at vælge. Boghandlen var i syv etager og havde en stor café midt i det hele, hvor man kunne sidde og læse i bøger og blade samtidig med, at man nedsvælgede en cafe latte med tilhørende Kuchen. Ellers var der bøger m.v. fra gulv til loft og på diverse standere i rummene. Overskueligt, opstillet med tysk grundighed og systematik (det skal forstås som en ros!), og i rigelige mængder. Der var næsten alt. Foyles gå hjem og vug. Problemet er så, at jeg går i baglås, når jeg sådan står over for sådanne valgmuligheder. Det er måske et tvangsneurotiske karaktertræk, hvem ved? Det er svært at vælge mellem Kafkas samlede værker i paperback til kun 15 euro eller spændende nye bøger om Freud-familien i lækker indbinding eller filosofiske værker ad libitum eller et hav af spændende digtbøger eller… Derfor blev det kun til hundebogen i denne omgang. Den lå på en stander ved udgangen. Noget måtte jeg have med, så det blev den. Den er til gengæld også god.
Jeg kender fornemmelsen. Man stÃ¥r der omgivet af sÃ¥ megen lykke, at man slet ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i – og sÃ¥ ender det som regel med kun en enkelt (mere eller mindre velvalgt) bog.
Har Halfdan Rasmussen forresten ikke engang skrevet et digt/en sangtekst om netop den fornemmelse? Om at stå i supermarkedet omgivet at gode tilbud, og så bare gribe vildt omkring sig?