Det var den københavnske digter-alley-cat Dan Turéll, der i en af sine sludrende kulturskrifter lovpriste Chuck Berry til skyerne som en af de musikere, der forstod at skrive og synge om den hverdag, vi alle kun kan elske (fordi vi ikke har andet valg). Sange om kæresteri, skolegang og verdens mod- og medgang. En gang imellem – som nu i dag – trækker jeg Berry frem fra hylden for at blive erindret om, hvor enkelt og medrivende effektivt det kan være. I musikken. Den rene vare finder man på mandens tidlige indspilninger som fx albummet Chuck…Berry is on top. Med det tidstypiske, herlige omslag af en flødeskumsbelagt dessert med masser af bær på toppen. Her kan man høre de oprindelig udgaver af klassikere som Maybellene, Sweet Little Rock & Roller, Johnny B. Good, Little Quenie, Roll over Beethoven og en række mindre kendte, men ikke desto mindre herlige rock’n roll-sange. Sweet Little Rock’ Roller You Never Get Older… På pladen får Berry hjælp af stærke navne som: Willie Dixon, Bo Diddley og vokalgruppen The Moonglows,
Chuck Berry – Johnny B. Goode