Blev vækket tidligt af kombinationen uprofessionelt avisbud, der forsøger at få avisen igennem sprækken (på tværs?) og min gravhund, der ikke brød sig om at blive forstyrret i sin slummer. Og når man så alligevel er kommet på benene, kan man jo lige så godt (inden hundeluftningen) gøre sig det lidt behageligt, hvorfor jeg tog et hurtigt brusebad (det er altid hurtigt…), bryggede en kop kaffe og satte mig til rette med omtalte gratisavis. På forsiden var nemlig et billede af troubadouren Kim Larsen. Hans nye plade “Gammel hankat” (hvor får han det dog fra?) blev anmeldt i bladet. Positivt. Meget positivt. Af en ung anmelder. Og der er ikke noget så velgørende som at læse en vrangvillig, “kritisk” anmelder, der må overgive sig. Jeg har ikke hørt en strofe fra den nye skive, men at dømme ud fra anmeldelsen lever den helt op til Larsens højeste standard. Og det vil sige, at man befinder sig i en klasse for sig selv.

Jeg kan mægtig godt lide Kim Larsen. Ikke blot, fordi han er en god sangskriver udi det danske, men også, fordi han har en personlig integritet, som ellers er svær at finde herhjemme og udenlands. Det må sgu være svært hele tiden at skulle høre, at man har “scoret kassen” og er Danmarks “nationalskjald”. Men det preller af på manden, der ikke er til fals for hvad som helst.
Jeg har også stor sympati for den engelske kunstner George Michael, der vist nok giver koncert her i landet inden længe. Avisen skriver en stor artikel i den anledning. Jeg ejer ikke en eneste George Michael-plade og kommer nok ikke til det. Og det er heller ikke af kunstneriske grunde. Min sympati udspringer af hans utilpassethed. Hans levede liv står i grel modsætning til den blankpolerede, æsteticerede musik og hele dens set-up. Siden han for alvor sprang ud af skabet som bøsse, har han fyldt sladderpressen med den ene “skandale” efter den anden. Man husker sikkert, da han blev taget af politiet med bukserne nede om hælene på et offentligt toilet, hvorefter han lavede en frivol og morsom video, der kommenterede episoden. Og på det seneste har han forarget den nyfigne og meget puritanske engelske offentlighed ved at lovprise sit velkendte forbrug af sjov tobak. Der er noget velgørende og sympatisk ved mandens insisteren på at følge sine tilbøjeligheder på trods af en medieovervåget karriere og på trods af tidens moral eller dobbeltmoral…