Taggart – skotsk krimi

Author:

Taggart
Hvis nogen af denne blogs læsere gik glip af Prime Suspect: The Final Chapter med den dejlige Helen Mirren i hovedrollen som en stærkt alkoholiseret og workaholiseret kriminalist, så er det bare ærgerligt (som så meget andet…). Men mon ikke den bliver genudsendt (som så meget andet…)!? I øvrigt er den, som tidligere nævnt, udkommet på DVD i udlandet, så hvis man ikke kan vente, så…
I stedet kan man så kaste sig over de nye episoder af den skotske kriminalserie Taggart, der startede på DR2 i går aftes. Ud over at være velspillet i alle roller, have nogle finurlige plots, så udmærker serien sig ved at der tales med skotsk (Glasgowsk!) tungemål. Det giver virkelig lokalkolorit til denne udmærkede serie, der kører på 23. år uden at tabe højde.
Det er en fornøjelse at følge den temperamentfulde bulldog Matt Burke (Alex Norton) som Taggart, og – ikke mindst – hans kvindelige kollega Jackie Reid (Blythe Duff), der forsømmer sit privatliv i arbejdets tjeneste. Det er åbenbart et tilbagevende tema i engelske krimier…

One thought on “Taggart – skotsk krimi”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *