På vej ud af døren i går så jeg Jacob Holt med store fakter og flakkende øjne beskrive, hvorledes Danmark er endt en situation, der minder om amerikansk racisme anno 1960. Med Dansk Folkeparti og dets allierede på højrefløjen er det lykkedes at bygge en mental mur mellem dem (indvandrerne, specielt de islamiske) og “os” (danskhedsdanskerne). Og politisk udmøntes denne apartheid-politik som et enten/eller: Enten lader du dig “integrere” (blive lige som “os”, æde vores “værdier”) eller også bliver du marginaliseret og udgrænset. Så sent som i går blev denne kyniske politik gjort til aftalepolitik i regeringen, hvor Dansk Folkeparti sammen med deres åndelige brødre i regeringen strammede op på den såkalte 300-timers regel for kontanthjælpsmodtagere. Nu er det en 450-timers regel, der også omfatter ægtepar, hvor den ene er i arbejde, hvor den tidligere kun gjaldt for ægtepar, hvor begge var på kontanthjælp…
Socialforskningsinstituttet har for længst dokumenteret at reglen rammer de allersvageste i dette samfund, den såkaldte matchgruppe 4, der primært består af indvandrere. Peter Skaarup mener, at man blot forholder sig til EU-rettens krav om fri bevægelighed for arbejdskraft, varer osv. Magen til kynisme skal man sgu lede længe efter. Man kan kun håbe på, at regeringen og dens støtter knækker halsen på EU-doms-sagen, så vi kan få en anden regering. Vi har fortjent bedre…
@Heidi: Eller måske ved de godt, hvad de vil med referencen. Nogle gange virker det meget kalkuleret, hvad DF foretager sig..
Capac, lagde du mærke til at reportagene fra DF’s landsmøde blev indledt med Zarathustra???
Enten er der nogen, som ikke har deres referencer pÃ¥ plads ellers sÃ¥ løber det mig sgu koldt ned af ryggen…
@Kim: Ja, det er deprimerende. Men – heldigvis – er der ogsÃ¥ modstrøm. Se fx Brandbjergnetværket For et Anstændigt Danmark!
Ja det er pinligt ….. jeg troede engang at danskere var tolerante, anderkendende og rummelige i forhold til mennesker der er anderledes. Jeg kan stadig blive chokeret over hastigheden af det “værdi-skred” der tilsyneladende er foregÃ¥et. Engang i halvfjerdserne – eller var det firserne, var der en afgÃ¥ende LO formand der udtalte, at det socialdemokratiske (dengang med betydningen solidariske) tankesæt havde “sejret ad helvede til”. SÃ¥ vidt jeg kan se, er det nu den liberale og usolidariske bølge der gÃ¥r sin sejrsgang – i uhyggelig grad. Hvad blev der af tanken om at vi skal behandle hinanden anstændigt? Eller romantiserer jeg – var det ikke sÃ¥dan, at solidaritet var et mere almindeligt brugt ord tilbage i halvfjerdserne og firserne.