Man har sine kampe med virkeligheden. Og ofte lægger virkeligheden en ned. Sådan er der det. Man er kun et mennesket. De sidste mange måneder har jeg som en anden Don Quijote, iført mental rustning og verbal Rosinante, kæmpet en kamp med Oplysningens og Fornuftens sværd mod emotionelle vindmøller og kampen syntes mere og mere håbløs. Og lige da jeg havde sænket sværdet og bøjet hovedet i erkendelse af, at alt var tabt, så vandt jeg… Verden er forunderlig.