Da capac gik i gymnasiet var Johs. Sløks og kompagnis “De europæiske ideers historie” grundbog, der gav et velskrevet, sammenhængende vue over netop de europæiske ideers historie. I den slags nødvendige og velsmurte præsentationer kan alt selvfølgelig ikke tages med, og det hele kommer let til at se mere lydefrit og glat ud, end det i virkeligheden var og er. Sådan er det jo med pædagogisk sekundærelitteratur.

I “oldtimerne” fik vi således problematiseret den græske gudelære, Aristoteles og Platon ved at få indblik i grækernes subkulturelle dyrkelse af dionysiske kulter og anden hedensk tankevirksomhed. De dominerende tænkere og de herskende tanker har altid været modsagt.

I dagens die Zeit kan man læse om nyopdaget Platon-kritik, der er fundet i den lille græske by Oinoanda. I to meters højde har en vis Diogenes fra Oinoanda ladet indhugge en kritik af aftenlandets filosofiske helt, Platon. Først roses Platon, fordi han opfatter verden som skabt. Dernæst kritiseres han for ikke at drage konsekvensen heraf: Verden er ikke uforgængelig. Den vil gå under en dag. På kun 11 linjer sammenfattes denne fundamentale kritik. Måske en slags intellektuel grafitti fra hedenold… Læs mere her.