Frøkenen og jeg er som skrevet ret vilde med Mike Meyers, og hans tresser-James Bond-parodier om Austin Powers ligger højt på vores hjemlige liste over humoristiske film. Ikke alle er fan af Mike Meyers. Således sabler Ebbe Iversen Meyers nyeste fil Love Guru ned til sokkeholderne i dagens Berlinger under overskriften “Vulgært makværk med Meyers“. Ebbe finder filmen en af de mest ulidelige i lang tid og giver den ikke en eneste af de seks mulige stjerner. Nej, det er ikke altid let at være filmanmelder.
Også andre anmeldere vender tommelfingeren ned. Og disse kendsgerninger kunne jeg jo ikke undgå at konfrontere Frøkenen med, da hun ville ind og se den. Men for hende var det kun at opfatte som et argument for at se filmen. Man er vel i puberteten, og hvad gamle, mavesure anmeldere mener om Mike Meyers kan kun betragtes som skjulte anbefalinger!
Retfærdigvis – over for Iversen og hans kolleger – skal det dog slås fast, at Love Guru ikke når Austin Powerske højder med hensyn til humor. Ideen er ellers god og oplagt for den tresserdyrkende Meyers: den grasserende guru-dyrkelse som genstand for latterliggørelse. Plottet er kun et påskud for at viderebringe en række løsslupne løjer og mere eller mindre platte vittigheder. Guruen skal føre et adskilt par sammen igen ved hjælp af sin latterlige filosofi og derved sikre, at et canadisk ishockeyhold vinder en prestigefyldt cup – og at guruen selv derved får adgang til et interview med selvest Oprah, hvorved han vil overhale Deepak Chopra som den førende blandt guruer. Der er selvfølgelig også en hjerterdame, der skal vindes (eller snarere scores…).
Der er flere sjove og opfindsomme scener i filmen. Fx er det sjovt at se Ben “Ghandi” Kingley agere skeløjet (fordi han har onaneret for meget…) guru-lærer. Andre scener formår kun at trække lidt i smilebåndet. Men filmens største problem er nok den mangel på tempo og dynamik. Afviklingen er simpelhen for tam. Man skulle tro, at instruktøren har kigget lidt for meget til meditationens stille aktivitet.
Anbefales med forbehold. Se den, når den kommer på dvd eller hvis du ikke har bedre at foretage dig…
PS. Som i Powers-filmen spiller musikken selvfølgelig også en rolle. Meyers giver en håndfuld kendte pop- og rocksange til bedste på citar. Specielt er hans udgave af Steve Miller Band The Joker ganske sjov og passende for filmens flippede tema.

Mike Myers “The Joker” from The Love Guru