Country-legenden Jerry Reed er død, 71

Author:

En alvorlig lungelidelse har sat en stopper for skuespilleren og countrymusikeren Jerry Reeds liv. Ud over dusinvis af countryhits op gennem tresserne, halvfjerdserne og firserne (numre som: When You’re Hot, You’re Hot,” “Lord, Mr. Ford” og “She Got the Goldmine (I Got the Shaft)” ) var Reed en populær skuespiller i den lette ende af spektret. Han fik fx succes som Burt Reynolds partner i Smokey and the Bandit og for sin rolle i The Waterboy (1988), der havde den – efter min mening – ulidelige Adam Sandler i hovedrollen. Sammen med en anden legende, guitaristen Chet Akkins, modtog Reed hele to Grammys i kategorien Bedste Instrumentale Country Performance med de to albums “Me and Jerry” (1971) og “Sneakin’ Around” (1993). Reed blev anerkendt for sin helt egen fingerpickingteknik, som han kaldte The Claw. Reed arbejde også sammen med Elvis Presley, som han skrev Guitar Man til og leverede guitarlyden til. Hvil i fred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *