Min gamle blog lever endnu. Den har stadig en pæn hitrate, og der er også kommet en længere kommentar, som fortjener at komme helt frem i lyset. I den gamle capac skrev jeg i maj i år et indlæg om jukeboxen:

“Jeg havde for nogle år siden en nabo, hvis største ønske var at få en Wurlitzer Jukebox hjem til stuen. Så kunne han og fruen fylde den med gamle singleplader og tage en svingom, medens de drømte sig tilbage til ungdommens dage. Den eneste erindring jeg har om jukeboxe er fra noget, der hed Kruses Stue i Esbjerg. Her stod engang en jukeboks, hvor man for 25 øre kunne høre tidens toner. Fx Bobby Bare “5000 Miles from Home”? eller “Brænd mine breve”? med Bjørn Tidmand. For ikke at nævne Beatles, Stones osv. Denne erindring skyldes, at AP fortæller om en beer-and-wine-tavern i Boston – kaldet The Sevens – hvor ejeren har opstillet en internetopkoblet jukebox, som kan spille tusindvis af forskellige sange. For 25$ kan man så høre musik hele aftenen og natten med, og man, dvs. ejeren og kunderne, kan frit vælge, hvad de vil høre. Men nostalgikerne er allerede ude med kritikken. Kate Nies fra Cambridge på 26 somre siger, at det da er meget fint med det store udvalg, men den nye jukebox har ikke samme “personlighed”? som forgængere, CD-jukeboxen. En del af charmen ved de gamle jukeboxe fra 1950’erne og 1960’erne var, at man kunne se maskinen vælge pladen og lægge den på afspilleren – og høre mekanikken arbejde. På den nye er der et touch screen og en sprække til kreditkortet”

Opdatering: På nettet har jeg fundet følgende lille historie om ovennævnte Kruses Stue (som i parantes bemærket var ejet af Bos farfar og -mor!):

“I 1933 åbnedes her [i Vognsbølparken, Esbjerg] Kruses Stue, som helt frem til 1970 rummede en lille forlystelsespark med beværtning, campingplads og forskellige forlystelser samt en lille zoologisk have, som vi, der var unge i 60’erne husker for mange udflugter først med far og mor og senere med skolekammeraterne. I 1980 købte kommunen området og hele anlægget blev fjernet. “Simon Fønsbo, der også er bosat i Århus, faldt over mit indlæg og skrev nedenstående historie, som fortjener flere læsere: “Blot en lille kommentar: Jeg stødte på blog’en i min søgen efter nogen som kunne skaffe reservedele til min Wurlitzer… Da jeg blev 30 år, holdt min daværende kæreste surprise-fest for mig lørdagen inden den tirsdag i februar, hvor jeg faktisk fyldte år. Det var en overraskelse! Men det var intet at regne imod det syn, der mødte mig da jeg kom hjem fra arbejde om tirsdagen… Da jeg kom ind i stuen, hørte jeg Elvis synge ‘Love med tender’…. Det behøvede jo i sig selv ikke at være usædvanligt, men da jeg kom ind i stuen – og vi boede altså  på56 kvadratmeter i en 4 etagers ejendom i Århus C; på 4. sal naturligvis – så jeg til min overraskelse, at musikken kom fra en Wurlitzer. Hun havde simpelthen sparet sammen et år, havde købt det jeg altid havde ønsket mig allermest – oven i købet i København“ og fået 4 fyre til at transportere 165 kg jukebox op på 4. sal og sat den til.. Og der stod den og spillede – mægtig, frygtindgydende og ualmindelig smuk… Ja, i en 2-værelses virkede den virkelig stor. Så stor, at jeg blev grebet af ærefrygt i en grad så jeg måtte sætte mig ned…Nu står den så i vores hus på 8. år. Kvinder, der forærer folk jukeboxe skal man holde fast i, så jeg giftede mig naturligvis med hende. Nummervalget på jukeboxen driller lidt nogle gange. Man skal trykke lidt hårdt for at vælge, og derfor leder jeg efter et ‘værksted’. Typen er jo fra ’48, og selve modellen jeg har stået er produceret i 1981, og kan naturligvis kun bruge singler… men den trænger til at få renset printpladen!  Men da jeg alligevel kom forbi, tænkte jeg at du lige skulle have historien! Mvh. Simon, ejer af en vaskeægte model 48 Wurlitzer, Skåde v. Århus

PS. Jeg sidder og tænker på, hvilken model, der stod i Kruses stue. Den mindede en hel del om den afbildede. Man kunne bladre i siderne med små papirsedler, hvor de enkelte sangnumre var skrevet ind (på skrivemaskine?!) med titel, kunstner og nummer.