Det fortælles, at Bryan Ferry – der vist nok altid har været a Ladies Man – mødte de to fotomodeller Constanze Karoli og Eveline Grunwald i Portugal og bad dem om at stå model til pladeomslaget. Coverbilledet af de to letpåklædte, unge damer er som taget ud af et af dagens ugeblade, men vakte anstød dengang i 1974. Ikke mindst i puritanismens højborg, USA, hvor man udsendte LP’en med et foto af de bagvedstående træer… Amerikanerne har altid haft det svært med antydning af kønsorganer, kønsbehåring og sex i det hele taget. Historien gentog sig år senere med Black Crowes’ album Amorica, hvor amerikanerne trimmede dusken…
Bortset fra det, så var Country Life, hvis omslag i øvrigt er inspireret af det engelske livsstilsmagasin Country Life, et af de Roxy Music-albums, som Rolling Stone valgte til deres top 500-liste over alle tiders bedste albums. Sammen med For your Pleasure (1973), Siren (75) og – ja, gæt hvilken – Avalon (1982). Country Life er fra post-Brian-Eno-tiden, hvor Bryan Ferry overtog styringen i bandet, og sammen med Stranded (1973) leverer pladen noget af det mest varierede, interessante og medrivende art-rock fra den periode…
@Peter – Violetverden.dk: Ja, det er den samme gamle sang derovre.
Og det er vel næppe blevet bedre i visse amerikanske kulturkredse. Var det ikke McDonalds, som fik en masse konservative foreninger i nakken fordi de havde underskrevet en deklarering om homoseksuelles rettigheder. De blev vidst endda udsat for en omfattende forbrugerboycut.
Ja, dÃ¥rlig omtale kan være god reklame…
Jeg tror faktisk at “økonomi-folkene” pÃ¥ pladeselskabet, klappede i deres smÃ¥ tykke hænder da coveret fik sÃ¥ meget opmærksomhed. Det virkede utvivlsomt utroligt fint som reklame-gimmick …. som det vist hed dengang. Bort set fra det – det var, og er, en hamrende go’ plade.
@Firserdigteren: Ja, et cover med sex-appeal, som det vist hed dengang.
Jeg husker det cover særdeles godt fra teenage-Ã¥rene! Det blev hevet oftere frem end pladen blev hørt – og den blev ellers hørt flittigt! (Aheem…)