Til lykke Annisette – 60

Author:

Jeg tilhører en generation, der lærte, at det ikke var pænt at nævne en dames alder. Og det hænger stadigvæk lidt ved hos capac, selv om ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen gjorde, hvad de kunne for at rokke ved den slags indgroede normer og regler. Alligevel er det værd at nævne at frontfiguren i Savage Rose, Annisette, runder de tres år. For hun er en i dansk sammenhæng enestående sangerinde og – som mange i hendes generation – stadigvæk aktiv.
Savage Rose var det første beat-orkester, jeg oplevede til en koncert. Det var i 1969, hvor de gav koncert i Esbjerg Stadionhal. På det tidspunkt var Savage Rose på alle musikelskeres læber, fordi de ville forny beatmusikken. Forventningerne til bandet med de klassisk uddannede Koppel-brødre var store. Man talte om Danmarks svar på The Beatles.
Tre fjerdedele henne i koncerten måtte jeg dog forlade hallen. Lyden var intet mindre end en katastrofe. Hallen var slet ikke bygget til koncerter – og det kunne høres. Derimod var det lidt svært at få fuld udbytte af musikken. Jeg havde susen for ørerne mange timer efter…

2 thoughts on “Til lykke Annisette – 60”

  1. PÃ¥ en amerikansk side sÃ¥ jeg deres tidlige musik omtalt som “psychedelia light”! I øvrigt en meget positiv omtale. Ja, deres musik holder.

  2. Ja – Savage Rose er et helt enestÃ¥ende dansk band.

    Jeg husker selv først og fremmest deres plader fra 70erne, “Wild Child” og “Solen var ogsÃ¥ din”, men mange af de ting, de har lavet bÃ¥de før og efter, er ogsÃ¥ guld værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *