I forbindelse med min omstigning til ny pc, holdt min digitale signatur op med at virke. Selv om jeg havde sikkerhedskopi osv. Nuvel, jeg bestilte så et nyt på TDCs side. No Sweat. Den ankom dagen efter, men jeg kunne ikke aktivere den. Hverken i ildræven eller i gamle Bills vindue. Ring til servicenummeret, sagde vinduet. Som skrevet, så gjort. Efter lang ventetid (Du vil blive betjent osv…) dukkede en hørbar ung, frisk dame af københavns oprindelse frem bag popmuzakken. Hvad kan jeg hjælpe med? Jo, det var det her signatur – hvorefter en lang og detaljeret beskrivelse af den mislykkede installationsproces fulgte. Hvorefter den unge dame bad mig gentage installationsforsøget under hendes vejledning. Da jeg ikke ville virke ikke-imødekommende gentog jeg skridt for skridt processen, der forløb nøjagtig som de foregående tre gange… For at gardere mig mod yderligere omsonste forsøg, understregede jeg så, at jeg havde installeret den nyeste version af Java etc. Den unge dame var tydeligvis på bar bund nu. Hun havde været sin on-line-manuals punkter igennem. Og hvad så? Jo, en fejlmeddelse til “teknikerne” og en besked om, at jeg meget hurtigt ville få en mail fra dem. Såvidt så godt. Det er nu et døgn siden, og mailen er ej dukket op. Endnu en opringning. En tydeligvis træt ung mand i røret efter kort tid. Ja, det kunne tage op til flere dage, inden teknikerne lod høre fra sig. Om det var det, TDC forstod ved “meget kort tid”? Næh… Tavshed. Tak og farvel. Vi må vente og se, hvad der sker. Servicesamfund!