Man skal aldrig glemme, når man ser tv – og især fiktion, at det er iscenesat det man ser. Selv når man bevæger sig i den journalistiske del af skalaen er iscenesættelsen en realitet og ofte (alt for) mærkbar. Og den lille afsked med det kære persongalleri i Endeavour minder netop en om, at den verden, man har levet sig ind i gennem en lang række afsnit og krimigåder, er og forbliver en fiktion, en iscenesættelse. Derfor er det nærmest kun tilfældigt, at nogle af skuespillerne har mødt hinanden i forbindelse med indspilningen. F. eks. er fru Thursday mest i sit hjem og landsbypatologen Dr. DeBryn mest på sit job med skalpel osv. Omvendt vidner denne lille optagelse om et loyalt, venskabeligt forhold mellem alle de involverede.

Hermed en foreløbigt punktum for min fordybelse i denne stærkt anbefalelsesværdige engelske krimiserie, hvis sidste afsnit jeg så for et par dage siden på nettet (det kommer næste lørdag på skærmen). Og spørgsmålet er så, om jeg er færdig med den serie. Jeg er ikke helt sikker, selv om jeg nu har set den i sammenhæng hele to gange. Der er passager, jeg ikke helt fik styr på; og der er spørgsmål, jeg ikke har fået et godt svar på. Så hvis DR sender den igen er det ikke helt usandsynligt, at jeg hænger på endnu en gang. Også fordi der ikke er en ny, lovende, lang serie i sigte i DRs programpolitik.

Og afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve seriens allersidste scene, hvor Endeavour på fineste vis spindes sammen med serien om Inspector Morse. Bemærk brugen af John Thaw og titelmelodien til den gamle, originale serie. Det er sådan, man arbejder, når man tager tingene alvorligt.