Vi har manicure og pedicure, professionel pleje af hænder, fødder og tilhørende negle. Og så har vi – her i casa – noget, der hedder poticure. Som de andre behandlinger, drejer det sig så om behandling af poter med tilhørende kløer. For sådan er det med min ven hunden. Til forskel fra hans forgænger, der var en glathåret gravhund, som selv sleb sine kløer ned ved de mange gåture, han var skyld i, så er det ikke tilfældet med min nuværende ven. Han er heller ikke gravhund, men en afart af tysk jagtterrier. Og gældende for disse racer er for det første, at de har nogle usædvanligt store, frygtindgydende tænder, og dernæst nogle tilsvarende kraftige, stærke kløer, som han så ikke selv kan slide ned. Derfor kalder det på et jævnligt (med 1-2 måneders mellemrum) besøg hos den lokale dyrlæge, der så foretager den nødvendige klipning. Det slanker min tegnebog og giver hunden en umiddelbar lettelse, fordi han ikke foreløbigt behøver at ligge og gnave i kløerne.

Og så er det lidt af en prøvelse, ja faktisk en form for motion, at deltage i klipningen. For han er  ikke til sinds at lade nogen som helst komme i nærheden af poterne. Derfor har jeg i samarbejde med dyrlægen gennem et årti udviklet en metode, der er som her beskrevet: Først løftes han op på dyrlægens bord, så lægger jeg hurtigt den ene hånd over hans  øjne, så dyrlægen hurtigt kan give ham en stram mundkurv på; dernæst holder jeg med begge arme om ham, så han ikke kan bevæge sig ret meget, hvorefter dyrlægen klipper først den ene side og dernæst, når jeg har vendt ham om, den anden side. Det tager ikke ret lang tid, fordi vi har gjort det så mange gange. Og vi er kommet så langt, at min ven hunden tager det med noget, der kunne forveksles med ro. Men man skal ikke lade sig narre, for det er sket, at han har revet sig løs, er sprunget ned fra bordet, der er en meters penge over gulvet, og har søgt mod udgangen. Men selvfølgelig slipper han ikke, for familielivet lider under en hund, der gnaver og sutter på sine poter i et væk. Og som belønning får han en tørret pølse af dyrlægen.  Næste stop er i morgen tirsdag, hvor han også lige får tjekket sine kløende  ører.