Den nye amerikanske ledelses handlen og vandlen satte gang i min erindrings futtog, der kører tilbage i tiden. Det slår mig nemlig, at de amerikanske ledere, der har gjort sig i medierne, ikke mindst de sociale, har åbenbare mangler, når det gælder viden om andre lande end deres eget. Hvad enten der er tale om vores kongerige, Grønland eller Europa. Det fik mig til at tænke på dengang i halvfemserne, hvor jeg underviste som gymnasielærer og sammen med en god kollega opholdt os et par dage i København for at få et par gymnasieklasser til at arbejde bedre sammen og have færre indbyrdes uoverensstemmelser og konflikter. Og en morgen gik jeg tidlig – som jeg har haft for vane – ned i hotellets restaurant for at få min morgenmad. Og da jeg kommer hen til tag-selv-bordet kunne jeg se, at der kun var en anden person, der sad med kaffe osv. Så da jeg gik forbi ham med min morgenmad spurgte jeg diskret, om jeg måtte sidde hos ham. Det måtte jeg gerne, og det viste sig, at han var amerikaner og som jeg havde været underviser (i litteratur). Men det var han ikke længere. For han kunne fortælle, at han var blevet nødsaget til at droppe sin universitetsansættelse. Årsagen var de studerendes manglende dannelse; især med hensyn til europæisk historie og kultur. Han oplevede gang på gang, at han var nødsaget til at lave introduktioner til Europas historie og kultur. F. eks. hvis de skulle læse Goethe, Shakespeare eller en anden stor europæisk digter. Og det blev han hurtigt træt af, så derfor sagde han sin stilling op og blev jazz-anmelder på en stor amerikansk avis. Han var nemlig en stor jazz-elsker og var i København i sammen anledning. Og hvis man har fulgt med i de senere års udvikling i USA vil man vide, at det generelt står sløjt til i det amerikanske uddannelsessystem. Og når uddannelsessystemet fejler i grundskolen og i ungdomsuddannelser, så flytter nissen med, når de unge kommer videre i systemt. – Noget lignende gør sig gældende i Danmark.