Nyd den sidste ridetur – The Grateful Dead gennem tres år

Author:

Det legendariske band Grateful Dead eksisterede i hele 30 år – fra 1965 til 1995 – og har haft en slags efterliv siden, idet flere af de gamle band-medlemmer har været aktive i forskellige sammenhænge. Og nu er det omkring tres år siden det hele begyndte. Og det ønsker bagmændene selvfølgelig at markere (og tjene lidt til dagen og vejen på). Derfor udsendes et – ja! – 60-dobbelt cd-bokssæt med et hav af koncertoptagelser (primært fra hjemlandets scener). Det må være noget for de endnu levende dead heads, som bandets inkarnerede fans kaldes, og som har fulgt bandet (bogstaveligt talt i mange tilfælde), siden det hele startede. Og for andre, der ikke kan få nok af Grateful Deads berømmede og berygtede koncerter. Enjoy the Ride kaldes boksen, som man kan erhverve for den nette sum af ca. 600 dollars, plus det løse. Men så har man også musik til mange aftener i den kommende tid.

At meget af musikken så kan lyttes ganske vederlagstfrit på archive.org er en anden sag, som rigtige dead heads (og pengebagmænd) nok ikke værdiger mange tanker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *