For ikke så længe siden futtede min gamle computer af. Det vil sige: Mit grafikkort brændte af, og herefter kunne jeg ikke starte maskinen. I min desperation løb jeg til den nærmeste computerforretning og købte en ny formedelst en mindre formue. Efter lidt bøvl med den førstindkøbte, som måtte erstattes med en anden, begyndte tingene at falde på plads. Det nye dyr i åbenbaringen kørte derudaf. Tilbage var et problem: Den gamle harddisk – eller rettere: De gamle harddiske – havde en del (underdrivelse!) data, som jeg gerne ville have reddet i land. Og derfor indkøbte jeg en boks, der kunne forvandle en intern harddisk til en eksterne. Kein Problem, nur Behändigkeit, tænkte capac. Og det gik da også forrygende med den første primære harddisk. Via firewireforbindelsen nærmest sprøjtede data ind i den nye maskine. Men den anden snurrede bare…
Efter dybe studier på nørdsider om harddiske, hvor man blandt andet kunne læse, at professionelle folk kunne redde meget kvæstede harddiske for en pris mellem 12.000 og 20.000 kroner, så kom jeg i tanke om et lignende problem, jeg engang havde med en intern harddisk, der heller ikke ville åbne sig for capac. Det var noget med kontrolpanelet og diskhåndteringen. Og herinde fandt capac så en kommando, der lød: aktiver disk. Og vupti. Sesam, sesam, luk dig op. Alle herlighederne viste sig i Stifinderen. Dagen var reddet. Små glæder.