Måske er det mig, der er noget galt med. Måske har jeg en for livlig fantasi; måske er min tankegang lidt for påvirket af digtning, litteratur, kritisk filosofi og hvad ved jeg. Men jeg spørger mig selv: Hvorfor skal det være nødvendigt at blive astronaut for at forstå, at vi behandler vores fælles jord stedmoderligt. At vi i vores blinde jagt på rigdom i årtier har – og forsætter med det – undergravet vores eget eksisitensgrundlag og bragt kloden i tilstand, hvor menneskeheden let kan blive offer for sin egen handlen!? Alligevel: se og hør, hvad ham rummanden har at sige. Og nyd din tid på den blå planet.