Næh, der ikke grund til optimisme i disse tider. Hvis det ikke er klimakrisens ubønhørlige arbejden på at udslette menneskeheden, der tynger vort sind, så er det menneskenes egen stupiditet, der gør det. Hellere forvandle den smule velfærd, vi har skabt gennem det sidste halve århundrede, til krigsproduktion og regulær krig, end at søge forhandlingens vej, samtale, samhandel, sameksistens (oven i købet fredelig sameksistens, som man engang sagde…). Så det vi har brug for nu er forhåbning (håbet har vi altid lov til at have) og opmuntring, som den gamle liedermacher og kommunist Wolf Biermann (88 år) her fremfører i en ny udgave.
Og jeg kom i tanker om Biermann, fordi jeg tænkte på min gamle, nu afdøde, tysklærerinde i gymnasiet, der introducerede mig til Biermann, selv om hun var kommunist helt ind i marven (lige til sin bortgang, hvilket hun betroede mig, inden det kom så vidt: Jeg mener det samme, som jeg altid har gjort! Sådan.) og derfor havde et lidt ambivalent forhold til Biermann, der jo kritiserede DDR-kommunisterne derovre, hvor han boede helt frem til midten af halvfjerdserne, hvor ham på en rejse til Vest-tyskland blev forment indrejse til DDR og frataget sit statsborgerskab. Men lad nu disse skærmydsler ligge; her indgyder han os, der ønsker det, en god portion opmuntring. Det er der sgu brug for nu…
Du, lass dich nicht verhärten
In dieser harten Zeit
Die allzu hart sind, brechen
Die allzu spitz sind, stechen
Und brechen ab sogleich
Und brechen ab sogleich
Du, lass dich nicht verbittern
In dieser bitt’ren Zeit
Die Herrschenden erzittern
Sitzt du erst hinter Gittern
Doch nicht vor deinem Leid
Doch nicht vor deinem Leid
Du, lass dich nicht erschrecken
In dieser Schreckenszeit
Das woll’n sie doch bezwecken
Dass wir die Waffen strecken
Schon vor dem großen Streit
Schon vor dem großen Streit
Du, lass dich nicht verbrauchen
Gebrauche deine Zeit
Du kannst nicht untertauchen
Du brauchst uns und wir brauchen
Grad deine Heiterkeit
Grad deine Heiterkeit
Wir woll’n es nicht verschweigen
In dieser Schweigezeit
Das Grün bricht aus den Zweigen
Wir woll’n das allen zeigen
Dann wissen sie Bescheid
Dann wissen sie Bescheid