Martin Blom er (heldigvis..) en gammel kending her i bloggen. Dels medvirker han i det fine roots-blues-rock-orkester Trouble Cats, som jeg har haft glæden af at anbefale et par gange. Og så har Martin ved siden af et soloprojekt, hvor han får afløb fra noget af det, der ikke kan komme ud med på anden vis. Sådan var det fx tilfældet med hans album Sange fra ødekirken, hvor han musikalsk og tekstligt skar ind til en eksistentiel, nøgen kerne med nogle vedkommende og stærkt personlige sange. Det var tilbage i 2016. Og nu er Martin så tilbage med et nyt soloalbum med titlen Forestilinger om verden.

Og som pladetitlen antyder, så drejer de i alt ti sange sig om de tanker og følelser, der opstår i sangskriveren i mødet med den omverden, vi alle udfordres af – og ikke mindst i disse år, hvor massive problemer med krige, klimakatastrofer og andre ulyssaligheder presser sig på – og må forholde os til på den ene eller anden måde. Allerede i den første sang “Hvem er hvem” anslås en grundtone: “Du går i krig/ jeg holder mig ude/ Du tager sigte/ jeg dømmer mig selv/ Du afsikrer våbnet/ jeg pansrer min rude/ Du handler før tanken/ jeg hører et smæld.” Det er en sang, hvor det mere handler om at stille spørgsmål til verdens og dens gang end at låse sig fast i en af de  mange holdninger og positioner, som der er. Hellere iagttage, holde lidt igen, tøve og holde fast i det spinkle håb om en bedre verden som nu og da stikker sit hoved frem. Attituden krystalliserer sig nærmest i sangen “Boeslum Strand”, hvor jeget med barnebarnet i hånd finder et slags credo i det at være til stede lige på det geografiske område, hvor tiden synes at stå næsten stille og nærværet og kærligheden mellem de to mennesker, bedstefar og barnebarn, er mærkbar. I sangen her og i “Ithaka” bliver verden så konkret, som det kan blive i Bloms tekstunivers. Det er det grundliggende og almene, der har sangskriverens interesse for eksistentiel tydning. Og i sin søgen efter noget meningsfuldt tangerer han det religiøse, ja det kristne, i sangen om “Fanden i Entréen”, hvor Jesus og Fanden trækker i hver deres retning og hvor det ender uafgjort. For fanden da.

Men ellers skiller det nye album sig ud ved, at Martin Blom denne gang lader sig akkompagnere af et veritabelt band med trommer (Esben Bach), bas (Henrik Kunz), tangenter (Martin Jønsson), sang (Katrhine elmholdt, Svend Eeg og flere af de andre), orgel (Kjeld Laurtisen og slagtøj (Birger “Krølle” Sulsbrück. Og det gør det rigtig godt på de ti sange, der alle besidder stor melodisk appel. Martin selv fører an med sin klare røst og sin strengeleg . Og ud over at have en umiddelbart tiltrækkkende kraft, så er det sange, der bvæger sig ubesværet i en særlig udgave af det, vi har kaldt americana i mangel af bedre. En musikalsk retning, der trækker på det bedste af amerikansk folkelig rock fra de sidste halvtreds år godt og vel. Med sit nye album burde Martin Blom kunne nå endnu længere ud i publikumshavet end tidligere. Forestillinger om verden er et album, der fortjener mange lyttere, såvel blandt de gamle som nytilkommere. Hermed varmt anbefalet.

artin Blom. Forestillinger om verden. Produktiion: Martin Blom og Oliver Mønster. Albummet skulle være ude nu.