Sabrina Carpenter er et af de nye stjernefrø i Amerika, en af de nye stjerner, der rådyrkes i det gamle hippieblad Rolling Stone. Jeg har ikke nogen mening om den unge Sabrina, selv om jeg har smuglyttet lidt til hendes musik, og er i tvivl om berettigelsen af hendes tilstedeværelse  ved siden ad den aldrende Paul Simon tilfører den klassiske sang noget af betydning. Til gengæld holder sangen, selv om Simons stemme er mærket af alderens trykken. Det er stadigvæk en smuk sang.