I går satte DR punktum for den engelske ITV-producerede kriminalserie Vera med allersidste afsnit The Dark Wives (De mørke koner). Og i aften kan man se en stor dokumentar om netop den serie. Og det er og har været en fremragende kriminalserie, der gennem sine 56 afsnit bare er blevet bedre og bedre. Og jeg har – for anden gang – set den fra begyndelse til slutning og med lige så stor fornøjelse som sidste gang, Lige som mit gensyn med serien Endeavour (Unge Morse), der også har rullet over skærmen (og stadigvæk gør det) på DR. Og min fornøjelse ved at gense sådanne kriminalserier skyldes ikke kun, at programudbuddet på DR (for slet ikke at nævne konkurrent-kanalen) er så magert og ringe, at jeg helst står over, men også, at jeg – som tilfældet er med gode spillefilm – altid finder nye lag, der fortæller noget om den kunstneriske kvalitet.

Lad mig tage et eksempel fra netop serien om den unge Morse. I seneste afsnit bliver en mand skudt i forbindelse med et stort oplagt show og en lille dreng blandt tilskuerne bliver ramt af et vildfarent projektil. Og opklaringen af forbrydelsen fører unge Morse og hans kolleger på konfrontationskurs med den britiske efterretningstjeneste, fordi det viser sig, at den dræbte mand har haft et virke som hemmelig agent. Og dermed åbnes der op for et problematik, der ofte spiller en rolle i engelske film og serier i efterkrigstiden. Nemlig krigen efter krigen – mellem efterretningstjenester i Østeuropa og så dem i England. Med hele det ideologiske udtræk, hvor det viser sig, at engelske agenter ofte med rod i den engelsek overklasse og de berømte universiteter Oxford og Cambridge og med stor sympati for kommunismen agerer på lige fod med sovjetiske/østeuropæiske dobbeltagenter osv. Og i går aftes faldt jeg over en lille detalje, der fortæller (mig) noget om, hvor omhyggeligt seriens skabere arbejder med et givent tema. Unge Morse og kollegerne finder frem til et ægtepar, der lever af at sælge tobak og aviser fra en lille kiosk. Begge er – viser det sig – inkarnerede kommunister af den gamle skole og involveret i efterretningsarbejdet på den “forkerte” side. Men de lever også i et voldeligt ægteskab, hvor manden regelmæssigt tæver konen. Indtil hun til sidst skubber ham ned ad trappen i huset, så han brækker halsen. Morse opsøger konen i ægteparrets køkken for at udfritte hende om hendes gøren og laden – og da han rejser sig op for at gå viser kameraet forsiden på dagens avis, der viser et billede fra det års olympiade (1969), hvor nogle sorte medlemmer af det kommunistiske Black Panther Party står øverst på sejrskamlen og rækker deres symbolske, knyttede næver op i luften. Et historisk billede, som man aldrig glemmer, når man engang har set det tilbage i tiden. Og et fint lille eksempel på, hvor omhyggelige og deltaljeorienterede skaberne af serien er. En lille detalje i det store billede, men med sin egen subtile kommentar til det der ellers foregår i historien. Et lille hint til dem, der vil fortolke på historien.Den slags nørderi holder jeg meget af….