Nu, hvor der ikke længere er VM i herrehåndbold til at besætte sendefladen, så er jeg tilbage ved tv-forbrugs-minimalismen og med stadigt øje for muligheder for at reducere tiden foran tv-skærmen. Stadigvæk på en diæt af primært engelske kvalitets-krimier, suppleret med enkelte tilfældige indfald.
I går var udbuddet til at overse. Jeg fik nok at DRs fortsatte kamp for at give mening til deres indkøbte program om Grønlands hvide guld, bevægede mig let uden om den endeløse række af genudsendelser og ligegyldigheder og endte så ved filmen om den engelske matematiker Alen Turing The Imitation Game fra 2014. Den har vist været vist før (?), men var undsluppet min opmærksomhed. Men med Benedict Cumberbatch (kendt fra bl. a. Sherlock Holmes) og Keira Knightley i de to hovedroller, så var valget af aftenfornøjelse ikke svær. Og det viste sig at være et godt valg.
Filmen fortæller historien om Turings liv og hans indsats under krigen for at løse gåden om den tyske kodemaskine Enigma.
Turing er fra barnsben optaget af matematik og bliver sporet ind på emnet kryptografi af vennen (og viser det sig: den første store kærlighed) Christofher Morcom. Turing er lidt af en enspænder ellers og genstand for kostskolens obligatorisk mobning. Men Turin g er så overbevist om sine egne evner som kodebryder, at han kommer til at stå i spidsen for arbejdet med Enigma. Og det lykkes ham at få selveste Winston Churchill til at finansiere udviklingen af en afkodningsmaskine og gøre Turing til projektets leder.
Enerådende som han er fyrer Turing to af de andre projektdeltagere, som han mener er for dårlige. Og han laver en optagelsesprøve med en meget svær krydsord, der skal løses på mindre en fem minutter. Og her møder han så kvinden Joan Clarke (Kneihtley), der viser sig at være på hans matematiske niveau (eller derover) og langsomt får de et tæt forhold med romantiske overtoner til hinanden. Og de ender med at blive gift, selv om Turing er homoseksuel.
I mellemtiden volder udviklingen af maskinen problemer. Det går for langsomt for den militære ledelse og Turing trues med fyring. Heldigvis bakker hans medarbejder ham op, truer med at gå, hvis han skal fyres, og han får lov til at blive endnu en måneds tid. Og ve d en tilfældighed kommer han på sporet af en løsning ved en fest og så kan maskinen dechifrere de tyske kodninger.
Denne del af filmen – arbejdet hen til løsningen på Enigma – er ligefrem, spændende og fascinerende. Men det er andre forhold, der gør filmen til noget særligt – i mine øjne.
For det første skildringen af den homoseksuelle og socialt udfordrede Turing, der langt hen ad vejen er tvunget til at holde sin seksuelle orientering hemmelig, fordi homoseksualitet dengang var en forbrydelse Det lykkes for ham indtil han står over for en russisk spion blandt de andre ansatte, Cairncross, og han tvinges til at tie om det til gengæld for de andens tavshed. Og i forholdet til kvinden Joan får han mulighed for – et stykke af vejen i det mindste – at acceptere sine følelser og sin status af at være en særling. Hun accepterer endog et ægteskab uden den romantiske dimension. Joan besidder alle de sociale evner, som Alen Turing mangler. Det ender dog med, at han støder hende fra sig, selv om de bevarer venskabet. Denne side af filmen er lysende og overbevisende i kraft af de to skuespilleres fornemme præstationer. Endnu engang imponeres man (jeg!) af engelsk skuespilkunsts tårnhøje niveau.
For det andet får filmen også – igen typisk engelsk (selv om filmen er amerikansk produceret) – skildret det intrikate magtforhold mellem en meget effektiv engelsk efterretningstjeneste, inkarneret af MI6-agenten Stewar Menzies (Mark Strong), der langt hen ad vejen handler ud fra egne dagsordner og uden om den politiske ledelses vidende. Det kommer til udtryk ved, at det er Menzies, der har ansat den russiske spion på kodeholdet (for at sikre, at russerne fik adgang til det afkodede materiale…), og i håndteringen af de afkodede meddelser, fordi de udgør et etisk dilemma: Hvis man bruger oplysningerne til at forhindre tyske krigshandlinger, fx at angribe civile konvojer med mange mennesker ombord, så vil det afsløre – for tyskerne – at Enigma er blevet afkodet; og så ville man være lige vidt.
Det er i den menneskelige og den politiske dimension filmen for alvor løfter sig op over den biografiske films ellers forudsigelige niveau og bliver et rigtigt kunstværk.
Og så har filmen – uanset sin amerikanske oprindelse – ikke nogen happy end, for Turing ender med at underlægge sig datidens medicinske kastration (alternativ til fængsling) og tager sit eget liv, kun 41 år gammel.

Filmen ligger på DRs hjemmeside. Anbefales herfra.