I dag er det Valentinsdag eller valentine’s day, som den ofte kaldes for at henføre den til sit nutidige første hjemland, Amerika. Som mange andre mærkedag – Halloween (Allehegensdag), morsdag og farsdag – er der i høj grad tale om import fra den anden side af Atlanten. For en ordens skyld googlede jeg for at opsnuse lidt historik, og det viser sig, at oprindelsen er usikker, men man føres tilbage til det gamle Rom og til de kristnes omsorg for frugtbarheden hos menneskene, og så fortæller Wiki-artiklen også:

USA har i høj grad været foregangsland for den kommercielle fejring af dagen. Omkring 2010 blev der årligt sendt omkring 190 millioner valentinskort. Højtiden er årsag til betydelig økonomisk aktivitet, og i 2017 blev der brugt omkring $18,2 mia. i forbindelse med valentinsdag.

Ingenlunde overraskende. Lige som det heller i vil være, når dagen er omme og resultatet og statistikkerne vil vise, at vi alle har øget den økonomiske aktivitet og at forbruget har overhalet det i 2017 og de efterfølgende år. Nyhedsmedierne vil elske det statistiske materiale…

Selv markerer jeg ikke denne dag eller nogle af de andre. Heller ikke fars dag. Jeg har så rigeligt at gøre med fødselsdage i en familie med voksende børnebørnsflok. Og i øvrigt som barn af de rebelske tressere og ditto halvfjerdsere kan jeg ikke andet end i mit stille sind tænke: kulturimperialisme.

Og lidt apropos: