Undertiden føler jeg mig som en narkoman eller alkoholiker på ufrivillig afvænning – når det drejer sig om at se gammeldags flow-tv på de danske kanaler. Jeg skal stadigvæk have en lille dosis kan jeg mærke. Og i går blev det til en velspillet håndboldskamp mellem Team Esbjergs kvinder og Københavns tilsvarende – og Esbjerg vandt, heldigvis.
Derefter havde jeg håbet på et gensyn med Den unge Morse (Endeavour), men afsnittet var aflyst, fordi DR ville underholde os med at samle penge ind til ’verdens børn i nød’ med et show, hvor ’hele Danmark’ – forstået som et sammenrend af kendte mennesker og ditto studieværter – svinger dankortet eller mobiltelefonen for at skillinge sammen til benævnte formål. En efter min mening utidig, upassende og helt igennem malplaceret sammensurium af misforstået velgørenhed og dyrkelse af over-Danmark. Så derfor kastede jeg mig i min jammerlige afhængighed over et afsnit af BBC-serien South America with Simon Reeve.
En af de efterhånden mange britiske rejseserier, hvor en mere eller mindre kendt tv-figur rejser rundt i verden for at fortælle om den og nogle gange snakke om lokal mad. Dog ikke denne gang.
Simon Reeve er hverken kendt gourmet, skuespiller eller medie-kændis, men kommer fra en middelklassebaggrund, hvor han havde det svært med sin fader og var lidt af en rod, der konstant lavede ballade i nabolaget. Det gik heller ikke for godt i skolen, og han måtte gå ud af den, komme på socialhjælp og lide af psykiske problemer og være selvmordstruet. Men efter at have haft diverse skodjobs, fik han job som postbud for nogle undersøgende journalister ved avisen The Sunday Times og han fik smag for lige netop den levevej; og han kastede sig – i nattetimerne – over emner som våbenhandel, smugleri og terrorisme. Og i en alder af 21 år skrev han en bog om baggrunden for angrebet på World Trade Center. Bogen blev en succes; og Reeve havde fundet en vej i livet.
Det førte til, at BBC ville have ham til at grave mere i terrorismen, især al Qaeda, og det førte til at han begyndte at lave rejse-dokumentar-film.
Og den aktuelle serie på DR er et godt eksempel på, hvad Simon Reeve kan som rejsende i verden. Nemlig både at fortælle om seværdigheder – og hele tiden med blik for, hvad fx klimakrisen, politiske dagsordner og andre forhold gør ved lokaliteterne. I går drejede det sig om en rejse på mere end 6000 kilometer – gennem Venezuela til Tierra del Fuego, hvor emner som backpackeres forurening af unikke landområder, grådig guldjagt og skovfældning blev omhyggeligt behandlet, medens kameraerne viste lokaliteternes skønhed og særegne karakter. Til forskel fra visse andre rejseprogrammer (og jeg tør slet ikke nævne nogle af dem på TV2…) reduceres rejseriet ikke kun til underholdning til aftenkaffen men er en konstant påmindelse om, at vi lever i svære tider, hvor al jordens skønhed konstant er truet af menneskeartens handlen og vandlen. Hermed anbefalet.