Endnu et af de vigtige pejlemærker i min levetid er forsvundet. Hanne Reintoft er død i en alder af 90 år. Så langt, jeg kan huske tilbage, har hun stået for en urokkelig, menneskelig udgave af socialismen. Hun var medlem af både Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne og Dansk Kommunistisk Parti, som hun meldte sig ud af i 1982. Og som aktiv i politik sad hun i Folketinget i flere år i tresserne og halvfjerdserne.
Men selv om jeg husker hende stå på talerstolen på tinge, så er det ikke mindst hendes arbejde uden for parlamentet, der gjorde indtryk. Hendes altid sobre, seriøse, velforbedredt, men aldrig ukritiske rådgivning af borgere som redaktør af DR P1s brevkasse “Ret og pligt”, hvor hun gennem 28 år lod sit socialistiske hjerte banke for almindelige mennesker. Man var aldrig i tvivl om, at hendes politiske engagement havde dybe rødder i et oprindeligt engagement i mennesker på bunden af vores samfundsorden. Ikke mindst kvinderne (hun var medstifter af Mødrehjælpen).
At Hanne Reintoft var storesøster til Troels Kløvedal vil nogen måske finde overraskende; men i mit hovede er de begge to, hver på deres måde, repræsentanter for generationer, der gjorde oprør mod det samfund, vi lever i. Og hendes betydning vil være savnet i fremtiden.