Jeg kom snublende ind i det nye år. Glemte helt at skåle, da rådhusklokkerne slog deres slag. Og morgenen bød på en hundeven, der var godt gammeldags træt af al skyderiet udenfor.
Vi gik en tur for at besigtige situationen. Myndighedernes opfordring til at holde stor afstand til bygninger og lignende var åbenbart forsvundet op i den oplyste himmel sammen med raketterne
og tanke om at rydde op efter sig selv, når man har fyret adskillige batterier og andet af, ja den tanke var også som opløst i krudtrøg eller måske alkoholdampe. Og hvordan skal man så håbe på at
nogen vil lytte til eksperternes advarsler om, at kloden er ved at gå amok, fordi vi ikke har en adfærd, der skaber balance med naturen og vores omgivelser!? Nå, men hundevennen fik skidt og pisset
på nogle af de tomme fyrværkeribatterier, og vi fik bevæget os tilbage in casa. Og her ventede næste udfordring, for computeren strejkede og ville ikke starte op; så den stod på retablering endnu
engang. Men så er man da også kommet i gang med det nye år. Lidt skævt, bevares, men sådan skal det nok være.
Og verden ligner sig selv på forstemmende vis. En person kører andre mennesker ihjel i USA. Regeringen herhjemme rasler ned i tilslutning, inden statsministerdamen skal tale til nationen (hvorfor egentlig?). Og hendes royale pendant slap igennem sin debut med en god portion banaliteter, der ikke gjorde nogen eller noget fortræd og fik pressens fidele journalister til at gå i selvsving og gribe til floskler og fortærskede tillægsord og superlativer. “Historisk” er åbenbart et ord, hvormed man synes at helgardere sine forblommede udladninger. Nå, men taleren kan da trøste sig med, at han ikke får 52 taler at kæmpe med…
Og ABBA får lov til at starte det musikalske år fra det vemodige hjørne – Når alt er sagt og gjort:
Jeg deler din lidet begejstrede anmeldelse af nytårstalen fra Amalienborg, som en embedsmand fra Statsministeriet har siddet og fået et par timer til at gå med at strikke sammen. Det er nu heller ikke hele journaliststanden, der bøjer sig i støvet: ‘Hvis vi skal være hudløst ærlige, var det faktisk kedeligt. Ikke som at se gærdej hæve, men snarere som en genudsendt vejrudsigt’, skrev Henrik Palle I Politiken.
Bortset fra det: Også godt nytår til dig, og hatten af for at du år efter år holder blogfanen højt!
@Uffe Jerner: Godt at høre fra dig her i blogland. Jeg ønsker også dig og fruen et rigtigt godt nytår. Vi får brug for det.
Jovist, Henrik Palle, den gamle akademiker, falder ikke helt i et med den grå journalistiske væg, der ellers er uhyggeligt almindelig.
Jeg vil helt undlade at kommentere statsministerfruens tale, men det var hårdt for mine skos overlæder at høre hendes syn på
verden. Jeg håber kommunevalget vil være et vink med en vognstang for hende og det tidligere Socialdemokrati…