Solhverv er de to dage i løbet af året, hvor Solen midt på dagen når sin henholdsvis højeste og laveste højde over horisonten. Ved sommersolhverv oplever vi årets længste dag, og ved vintersolhverv oplever vi årets længste nat. (Lex.dk)
I dag er det Vintersolhverv. Årets længste nat og årets korteste dag. Og det går mod lysere tider – i hvert fald sådan metereologisk set. Først skal vi lige have overstået
nytårsaften. Skyderiet er allerede i gang i de sociale områder her på stedet. Man skal jo bruge sin tid på noget…
Og så kommer det nye år, som hverken kalder på optimisme eller pessimisme. Klimaskrisen har aldrig været værre end den er nu; risikoen for en storkrig med atomar dimension kan ikke udelukkes
med to galninge som ledere af to af verdens mest militariserede lande, og uligheden i verden vokser og udgør også en trussel for menneskeheden med hungersnød, migrationsstrømme osv. Så tilbage
har vi kun håbets princip at læne os op ad. Håbe, at den gamle verden for en gangs skyld vågner op og ændrer radikalt på vores ødelæggende livsførelse.