I dag forvirrede jeg mig ind til Århus Centrum. Det er ikke noget, der sker ret tit, for det er slet og ret umuligt at køre i bil derind på grund af de forfærdelige parkeringsforhold. Men jeg har fået mig et såkaldt rejsekort. Desværre var der problemer med det, for det ville ikke registrere, at jeg var steget på bussen. Apparater sagde godt nok “pling”, men da jeg skannede ud igen, fortalte displayet, at jeg ikke havde skannet ind? Det skete både på vejen ind og vejen ud af byen. Og hvad gør man så? Jeg ringede til rejsekortets udsteder, der heller ikke vidste, hvad der var galt, men beroligede mig om, at det nok ikke betød noget.

Nå, men midt i den digitale elendighed i bussen kunne jeg registrere, at århusianerne og de tilrejsende var i fuld sving med “juleræset”. Der skal jo købes ind til den store fest. Og jeg måtte tænke tilbage på min barn- og ungdoms jul. Allerede i min barndom fik julen en særlig betydning, denne ejendommelige fest, hvor hedenskab og kristendom danser lystigt om et juletræ. Jeg lærte at sætte pris på julen som en tid, hvor familien og sammenholdet var i centrum. Sikkert fordi min far var sømand, hvorfor julen ofte var noget, hvor jeg bare var sammen med min mor. Nogle gange også min farmor, men ikke altid. Og for mig var det ikke alt det med gaver og julesalmer, der betød noget. Bare det at sidde ved bordet, spise den gode mad og lade roen og freden sænke sig over vores hoveder.

Da jeg forlod Esbjerg for at studere oplevede jeg, hvordan en del af mine ungdomsoprørske medstuderende  inkluderede julen i deres oprør mod autoriteter og alt det gamle lort, hvorfor de nægtede at tage hjem til deres forældre og hjemegn juleaften. Sådan havde jeg det ikke, og sådan fik jeg det aldrig. Jeg kom altid hjem til jul. Det var trygt og godt. Sådan er det stadigvæk, selv om jeg godt – som den sentimentale gamling, jeg er – kan savne tiden med mine forældre. For julen er, hvad man gør den til. Jeg er ikke religiøs og den side af sagen siger mig ikke ret meget, selv om mange af julesangene og -salmerne er fine og smukke. Og meget af julens udvendighed (forbrugerismen i højsædet) siger mig absolut ingenting. Jeg vil helst være fri for at få julegaver og nøjes med det rette stemning.