Magtfuldkommenhed 2 – endnu en lille grim sag

Author:

En boligejer har i et årti betalt for meget i ejendomsskat, fordi ejendomsvurderingen har været for høj. Men, da fejlen opdages får hun ikke alle sine penge igen, fordi beregningerne for tre år ikke kan ‘foretages automatisk’, som myndighederne udtrykker det. Og for at føje spot til spe, så kan boligejeren ikke klage over afgørelsen, fordi lovgrundlaget legitimerer, at Vurderingsstyrelsen godt kan lade være med at tilbagebetale penge, hvis it-systemet ikke automatisk kan afgøre sagerne.
Ikke alene udsætter myndighederne en borger for en uretfærdighed, men har også sørget for at indrette loven til deres fordel. Altså lavet en lov for myndighederne, men ikke for borgerne. Tydeligere kan det næsten ikke blive, at der er råd i folkestyret.

9 thoughts on “Magtfuldkommenhed 2 – endnu en lille grim sag”

  1. @Capac: endnu en sag: Miljøstyrelsen har ignoreret oplysninger om sprøjtemiddel-overskridelser, der kan true grundvandet .
    Hvor mange lignende sager findes?

    1. @Hugin: Ja, og fejlagtige indberetninger af landmændenes udledning af kvælstof til vandløb, fjorde osv. Et problem er også, at magthaverne har sparet på
      ressourcernes til alskens former for kontrol. Arbejdsmiljøet, fødevaresektoren osv. Eller sagen om de mafiøse byggeriprojekter, hvor ingen har gjort sig den
      ulejlighed at tjekke bygherrernes og underentreprenørernes hvidlistning i mafiasammenhæng.

      1. @Capac: Omkring byggeprojekterne skulle man nok også lige se på hvad der foregår omkring Rødbyhavn, på den nye forbindelsen til Puttgarden, hvor en mængde arbejdere fra udlandet arbejder og befinder sig.
        Ja tjek lige bygherrerne og underentreprenørerne om der er rent mel i posen, hvilket der højest sandsynligt heller ikke er på den forbindelse.

        1. @Hugin: Ja, Rødbyhavn. Og mange andre steder. Samme problematik. Store projekter, der har været i EU-licitation og derfor ender på udenlandske hænder – på godt og ondt. Både Metroen i Khb. og nærbanen i Århus havde forbindelser til de italienske mafiaer – uden at de blev stoppet af den grund. Og vores fagbevægelse har mere end rigeligt at se til med de udenlandske arbejdere og deres arbejdsforhold. Og myndighederne kommer først på banen, når en af tv-kanalerne nosser sig sammen til at fortælle om uldne forhold. Det ligner en blind tillid til EU-regimet, der ikke sætter de europæiske værdier (#demokrati”, “menneskerettigheder” osv.) højest på dagsordnen. Samtidig råber og skriver erhvervslivet efter udenlandsk arbejdskraft, medens mange danskere går ledige rundt og mangler et levebrød.
          Vi husker alle sammen IC4-skandalen, der blev lagt i tavshedens grav. Kanondyre tog, indkøbt via EU-reglerne, men som aldrig kom til at køre ordentligt. Skattepenge, der kunne have gjort godt i “velfærden”, men som blev pisset væk i EU-vinden… Velkommen til den danske EU- og bureaukrati-virkelighed.

  2. @Capac: Ja det er da så pluk råddent som man overhovedet kan forestille sig, man kunne jo måske lette røven og så regne fejlen ud manuelt, hvis de da overhovedet kan regne der inde, gad vide hvor længe vi skal blive ved med at finde os i politikere der vil digitalisere alt, og gøre samfundet mere og mere sårbart.
    Samfundet er efterhånden ved at være mere til for politikerne end befolkningen.

    1. @Hugin: Det var under Fogh Rasmussens regering, at man fjernede den personlige ejendomsvurdering. Siden har man sat sin lid til computernes evne til at foretage de rigtige vurderinger, selv om man godt har vidst, at stort set alle offentlige digitale projekter har været fejlbehæftede og ofte dysfuntionelle. For at hjælpe sig selv, laver man bare en lovgivning, der understøtter urimelighederne og legitimerer undertrykkelsen af borgerne. Men prøv at lade være med at indbetale en restskat, når de kræver det, så skal du se… Problemet med ejendomsvurderingerne er også, at man ikke bare kan vende tilbage til den manuelle, fordi der var tale om lokale tillidsfolk, som ikke længere er til rådighed. Det ville tage en menneskealder at retablere et sådan gammeldags og retfærdigt system. Det sørgede Anders Fogh for, og siden har alle de andre magthavere bare fulgt trop.

    2. @Capac: Og så skal vi høre på Venstre ( som er Højre) der opfordre til at indføre flere arbejdere fra udlandet, er det for at undertrykke lønningerne på det Danske arbejdsmarked.

  3. Det er faktisk meget sørgeligt når det offentlige agerer på den måde. Man kan fantasere sig til hvordan det vil gå når først AI kommer til. Tvivler på at den tager højde for det hele.

    1. @Jens Rasmussen: Ja, den kunstige intelligens skal nok blive implementeret; og så får vi se, hvordan magthaverne kan tørre ansvaret for fejl og deslige af på netop den kunstige intelligens. Orwells 1984-dyspotpi bliver det rene vand i sammenligning med det, der kommer…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *