Ja, det er næsten lige så sikkert om amen i kirken, at julen begynder tidligt i november. En dag står man i det lokale supermarked og føler sig hensat til juleaften. Alt hvad hjertet – eller snarere maven og smagsløgene og øjnene begærer – fylder hylder og andre udstillingmontre og appellerer til vores betalingskort. Og for at det ikke skal være løgn, så har vinteren også meldt sin ankomst. I det små, men alligevel. Og vinterdækkene er kommet på som et klart tegn på, hvor vi befinder os – i den søde før-juletid. Og skulle jeg være i tvivl, så minder fruens konstante nynnen af en bestemt julemelodi om, at freden er forbi – eller rettere: er blevet erstattet af den såkaldte julefred, der er alt andet end det. For nu hersker markedets vilkårligheder. Og man kan lige så godt overgive sig.