1974 var ikke så rig på albums som det store år 1971, men alligevel kom der mange perler for halvtreds år siden. Og en stor en af dem er Linda Ronstadts femte album Heart like a Wheel. Et album, der for alvor skrev sig ind i historien om Laurel Canyon- og Los Angeles-kulturen og -lyden. Og Ronstadt bragede da også ind på hitlisternes top med albummet og den tilknyttede single “You’re no good”, men også skæringerne “When will i be loved” (gammelt Everly Brothers-nummer) og Buddy Holly-sangen “It does’nt matter anymore” fandt vej til hitlisternes top. I det hele taget blev Heart like a Wheel et stort gennembrud for rock- og pop-fortolkeren Ronstadt, der på sine foregående plader især havde lænet sig op ad country-genren. Pladen, der siden er blevet skamrost og udpeget til at være en milepæl i den amerikanske mainstream-rock, var også et demonstration af Ronstadt store evner til at være sangfortolker. Nok den største på spindesiden, efter min opfattelse.
Pladen blev produceret af Peter Asher (kendt fra Peter & Gordon-duoen i tresserne), der blev en af halvfjerdsernes førende producere og var med til at skabe den særlige sound, der netop var på pladerne fra den amerikanske vestkyst. Og så bød pladen på et opbud af tidens store navne, lige fra Eagles-medlemmer (Frey, Henley m. fl.) over sangskriverne JD Sourther og Wendy Waldman til store sangerinder-kolleger som Maria Muldaur og Cissy Houston. Jovist, intet var overladt til tilfældighederne på dette slidstærke album, der stadigvæk ligger meget højt på min egen indre hitliste over klassiske indspilninger.