Allerede på andendagen af det 29. topmøde om klimaet, COP29, er der landet en aftale. Godt nok skal den lige konkretiseres, men ideen ligger der og afslører, hvad der dybest set er og har været disse klimatopmøders grundlæggende problem. Aftalen går ud på, at de såkaldt “rige” lande kan opnå “klimakreditter” ved at finansiere klima-projekter i “fattigere” lande og – hævdes det – derved ‘nå sine klimamål’. Og aftalen afslører, hvad der er kerneproblemet i den globale klimapolitik. Nemlig, at den førte klimapolitik baserer sig på den vilkår, at den herskende samfundsøkonomi – primært: kapitalisme – ikke anfægtes af klimapolitikken. Det vil fortsat være sådan, at de “rige” lande vil kunne fortsætte deres levevis med klimabelastende produktion, profitmaksimering osv., men blot betale aflad ved at lave klimatiltag i de fattige lande. Hvordan det udmøntes konkret får vi se, men status på COP29 er status quo.